Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 15/1 2010 klokken 19:01
Det var blindtarmsbetændelse, der i sin tid gav Jan Magnussen en Formel 1-debut i Pacifics GP 1995. Nu kan blindtarmsbetændelse være årsag til, at Valentino Rossi må droppe den lovede Ferrari-test i næste uge.
I går blev den italienske kører indlagt på San Salvatore-hospitalet i Pesaro, Italien. Det var blindtarmen, der drillede, men den 31-årige kører slap med antibiotika fremfor skalpellen.
Det betyder dog ikke, at han slipper for en operation, men at man prøver at slå betændelsen ned medicinsk. Så lige nu hænger testen i en tynd tråd.