Bilerne får en mindre overhaling som følge af regelændringer gældende fra starten af denne sæson. Det er ikke forskelle nær dem i 2009 sæsonen, men alligevel ikke uden betydning.
Af: Christoffer Østergaard Nielsen (cn@bmf1.dk) d. 7/1 2010 klokken 23:01
Som følge af reglen der forbyder genoptankning under løb, er det naturligt, at det kræves en væsentligt større tank.
Tankene på bilerne vil blive forøget fra omkring 120 liters kapacitet, til på den anden side af 235 liters.
Det vil naturligvis betyde en meget større tank, som forfra set(1 på billede 1) giver bilen et bredere karosseri bagtil.
2010 reguleringernes indvirkning set forfra Copyright Christoffer Nielsen
Samtidigt er det blevet vedtaget, at forhjulenes sporvidde nu maximalt må være 245mm (2 - billede 1), imod de tidligere 270mm, hvilket atter vil give bilerne asymmetrisk dækbredde efter mange år med samme bredde.
Minimumsvægten er blevet hævet fra 605kg til 620kg, noget der blev besluttet for at give store og tungere kørere en chance med KERS, et system som FOTA-medlemmerne dog senere blev enige om ikke, at anvende i 2010.
2010 reguleringernes indvirkning set fra siden Copyright Christoffer Nielsen
På grund af forbuddet mod genoptankning, forventer man pitstop på helt ned til 4 sekunder, hvilket er grundlaget for forbuddet mod de såkaldte "hjulkapsler"(1 - billede 2).
Det kunne ses under Ungarns grand prix, hvor Fernando Alonso tabte et hjul, som følge af et forhastet pitstop, hvor hjulkapslen ikke blev forsvarligt fastlåst.
Yderligere kan det ses, at de større tanke (2 - billede 2), samtidigt vil være længere. Det vil sandsynligvis medvirke en forlænget akselafstand på omkring 15cm (3 - billede 2).
Det er dog en mulighed, at flytte olietanken væk fra lige bag køreren, til omme bag gearkassen bag i bilen, for at undgå en for stor forøgelse af akselafstanden.
Olietanken har været placeret lige bag køreren siden 1998, hvor Stewart's Alan Jenkins og Arrows' John Barnard flyttede dem væk, netop fra lige bag gearkassen.
2010 reguleringernes indvirkning set oven fra Copyright Christoffer Nielsen
Andre løsninger kan være, at rykke cockpittet en smule frem(3 - billede 3), samt forkorte gearkassen (5 - billede 3).
Frontvingen vil være justérbar (1 - billede 3), som set i 2009 og styres af køreren fra cockpittet.
Den forstørrede brændstoftank kan ses for oven(4 - billede 3). Den vil både være længere og bredere, hvilket vil få den mest grundlæggende betydning for bilernes udseende.
De smallere fordæk (2 - billede 3), gør aerodynamikken mellem forhjulene og sideluftindtagende et endnu vigtigere område, da der nu er mere plads tilgængeligt.