• Forside

Kubicas holdkammerat lader vente på sig

Selv om Renault har fået ny teamchef, så går der stadig et stykke tid før vi finder ud af, hvem han ansætter som Robert Kubicas holdkammerat. Antallet af navne er dog barberet ned fra 10 til 5, og der kan godt være overraskelser imellem disse.

Ho-Pin Tung ved ungdomstesten i december . Copyright Renault F1

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 7/1 2010 klokken 14:01

Ifølge Renaults nye teamchef Eric Boullier fra Frankrig, så er man stadig i gang med at kigge på interessante navne til sædet ved siden af Robert Kubica, og her hjælper det ikke at dele nationalitet med teamchefen.

Det sagde Eric Boullier til den franske radio ’RMC’ for få dage siden.

”Der er flere mulige scenarier, et af dem er fransk.”

Ho-Pin Tung ved ungdomstesten i december.
Copyright Renault F1


”Men i dag er det scenariet med mindst chance for succes.”

Det udelukker Nelson Piquets stand-in Romain Grosjean, som netop er fransk.

Det regnes for sandsynligt, at holdkammeraten kommer fra ’Gravity Sport’, et managementfirma under Genii Capital, og her er Ho-Pin Tung og Jerome d’Ambrosio i stald.

”Vi har opnået fremskridt, men vi er langt fra at kunne offentliggøre navnet.”

Ho-Pin Tung ved ungdomstesten i december.
Copyright Renault F1


Ho-Pin Tung testede på andendagen af ungdomstesten for Renault. Vi venter med spænding på offentliggørelsen.