• Forside

Prodrive tættere på Formel 1

Forlydender om at Prodrive vil overtage aktieminoriteten i Renaults Formel 1 hold, tager til. Renaults bestyrelse mødtes i går, hvor dette punkt angiveligt var en stor del af dagsordenen. Prodrive vil ikke kommentere på rygterne.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 4/12 2009 klokken 12:12

Her på BMF1 kunne vi i går viderebringe rygterne om, at David Richards, med Prodrive, måske er på vej tilbage til Formel 1 ved at købe Renault. Fabrikken forventes dog at beholde en lille del af holdet, hvorfor det angiveligt kommer til at hedde Prodrive Renault.

Den historie er endnu ikke bekræftet, selvom det ellers forlød, at der ville komme en officiel udmelding efter topleder mødet hos Renault i går.

Men der er dog kommet flere informationer ud omkring det angiveligt forestående salg.

Flavio Briatore har ikke meget at smile af og lader også til at være årsag til, at Renault nu også er på vej ud af Formel 1

Renault skulle have en plan om at forblive i Formel 1, men kun som motorleverandør. De vil i de kommende to år, fortsat have en aktiepost i holdet, hvorefter de trækker sig helt. David Richards vil overtage posten som hold chef, efter Bell, der tog over efter Briatore tidligere i år, efter CrashGate skandalen.

Prodrive hverken kan eller vil kommentere på rygterne omkring Renault-købet, men bekræfter, at de er meget interesseret i at komme ind i Formel 1.

”Vi har allerede bevist, at vi er klar til at komme ind i Formel 1, da vi fremlagde vores businessplan for FIA i forbindelse med ansøgningen om at blive et af de tre hold, der kunne komme med i Formel 1 i 2010. Det fik vi desværre ikke mulighed for på det tidspunkt,” kom det fra en talsmand hos Prodrive.

Om der vil komme en bekræftelse ud i dag, er endnu uvist, men parterne skulle være enige langt hen af vejen.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER