• Forside

Lucas di Grassi på vej til Manor GP?

I dag blev Timo Glock bekræftet hos Manor Grand Prix, et af de nye teams på gridden. Der mangler dog stadig en kører i teamet, og noget tyder på, at det kan blive Renaults reservekører, Lucas di Grassi.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 17/11 2009 klokken 16:11

Lucas di Grassi satser på at få sin Formel 1-debut i 2010, og står det til ham selv, bliver det i det ledige sæde hos det ene af den kommende sæsons nye teams, Manor Grand Prix.

”Mine chancer for at lande en aftale med teamet Manor er gode,” er di Grassi citeret for at udtale til det kinesiske nyhedsbureau, Xinhua, op til det kommende Granja Viana kart-race i denne uge, nær Sao Paulo, Brasilien.

Lucas di Grassi kører opvisning i en Renault R27 i forbindelse med et World Series by Renault løb på Magny-Cours.

"De har et par fyre, de kigger på til næste år, og jeg er en af dem," tilføjer den 25-årige brasilianer.

Nyhedsbureauet tilføjer, at di Grassi forventer et svar fra Manor GP allerede i næste uge.

Holder den 25-åriges kørers antagelser stik, bliver han teamkammerat med den nu tidligere Toyota-kører, Timo Glock, der allerede har tegnet kontrakt med Manor GP.

Di Grassi har deltaget i GP2 og sluttede 2009-sæsonen som F1-reservekører hos Renault.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER