Kamui Kobayashi kæmper for at bevare en plads i Formel 1 efter to gode løb i Brasilien og Abu Dhabi.
Toyota-kontrakten for 2010 var næsten underskrevet, men nu står han noget alene. Heldigvis vil Toyota forsøge at hjælpe ham med at få et sæde.
”Det er klart, at min plads hos Toyota er tabt,” udtaler Kobayashi.
Kamui Kobayashi havde næsten fremtiden sikret hos Toyota
”Jeg var tæt på at skrive under på en kontrakt for 2010, men der er fire nye teams og stadig muligheder.”
“Hvis jeg kunne vælge et team, så ville jeg vælge Lotus.”
Det kunne dog godt gå hen og blive en plads hos Force India. Adrian Sutil har endnu ikke accepteret det tilbud, som holdet har givet ham fordi han venter på en plads hos et fabriksteam. Og hvor længe vil Force India vente på et svar?
Adrian Sutil kan overlade pladsen til Kobayashi, hvis han får en kontrakt med et fabriksteam.
Det kan give en plads til Kamui Kobayashi, da han alt andet lige er tættere på Indien end de europæiske kørere.