Selv om man bliver beregnet som årets fund i Formel 1, så kan man sagtens få en opsang fra sit team. Det har Nico Rosberg måtte sande efter, at han først havde en episode med holdkammeraten Mark Webber i Malaysia og siden for at kvalificere sig så dårligt i Australien.
Nicos løb i Australien var overstået efter få hundrede meter, da han var involveret i et sammenstød med Ferraris Felipe Massa og Red Bull’s Christian Klien, og selv om det ikke var Nico Rosbergs skyld, så han har alligevel fået lidt af skylden.
Williams’ tekniske direktør Sam Michael har til den amerikanske tvkanal Speed fortalt, at
”Det var ikke hans (Nicos) fejl, men det vigtigste er, at man ikke starter dernede.”
Christian Klien (AUT Red Bull Racing) involvet i et uheld med Felipe Massa (BRA Ferrari) og Nico Rosberg (GER Williams)
Til Nico Rosberg skulle Sam Michael have sagt
”Du er nødt til at kvalificere dig bedre ellers kommer du i problemer.”
Nico Rosberg var ikke den eneste stjerne, der kvalificerede sig langt nede i feltet. Problemet med de hurtige kørere startende bagerst er, at de normalt langsommere biler har svært ved at vide, hvordan de skal forholde sig. De skal ikke give plads, da det er placeringer der kæmpes om, og forskellen på de hurtige og de langsommere kørere betyder, at man får situationer, hvor biler ramler sammen.