David Coulthard lavede en brøler af de store, da han under en opvisning trykkede lidt for hårdt på speederen, da han kørte over broen Raijiv Ghandi i Mumbai. Den tunge speederfod kan ende med, at DC får forbud mod at køre i Indien i fremtiden.
Fartgrænsen på broen er max. 100 km/t og flere steder helt nede på 50 km/t. Den hastighed tog David Coulthard ikke alvorligt, da han med mere end 250 km/t kørte over broen.
Noget myndighederne ikke var særlig glade for, og nu har de indberettet David Coulthard for brud på fartgrænsen.
DC kører opvisning i Mumbai
Satish Gavai, chefen for Maharashtra State Road Development Corporation udtalte efterfølgende:
“Jeg har bedt mine officerer lave en rapport på dette. Hvis der er sket noget kriminelt, så vil den blive overdraget til de rette myndigheder.”
DC sammen med en indisk officer
Indtil videre har de indiske myndigheder valgt at tilbageholde de £20.000 som Red Bull havde lagt i depositum før opvisningen. Det giver en fartbøde på over 150.000 kr.
David Coulthard sagde efter opvisningen: ”Jeg prøvede at vurdere, hvornår jeg kørte 100 km/t, men jeg har ikke noget speedometer i bilen.”
DC på broen inden farten røg op i myndighedernes røde felt
”Jeg har brugt min karriere på at køre mere end 300 km/t, så jeg er ked af, at jeg måske brød fartgrænsen.”
Skulle denne opvisning koste Red Bull over 150.000 kr. kan det godt være, at de i fremtiden vil overveje, hvor de populære Road Shows bliver afviklet.