Hvis du læser med på BMF1, ved du også, at indtil videre er Jenson Button ikke sikret et sæde i 2010. Arrogant kalder Bernie Ecclestone det.
Bernie Ecclestone er skuffet over, at Jenson Button ikke har fået sin kontrakt forlænget hos Brawn endnu. Selv om det handler om penge, så er det unfair at tage verdensmesteren som gidsel.
Button har gjort sin del for at redde Honda og sikre Brawns eksistens i Formel 1.
Den nybagte verdensmester vil have mere i lønningsposen ovenpå en tvungen, men frivillig lønnedgang i år, noget som Ross Brawn eller Nick Fry ikke har ønsket at honorere endnu.
Ross Brawn og Nick Fry
Bernie Ecclestone udtaler til avisen ’The Mirror’:
”De (Brawn og Fry) er noget arrogante, når man tænker på hvor længe de har været i Formel 1.”
”De skulle huske på, at de kun har været i sporten i 10 minutter.”
Richard Goddard, der er Buttons manager, siger om rygterne omkring et velbetalt skifte til McLaren, skyldes Brawn-teamets manglende forlængelse.
Avisen ’The Sun’ citerer Richard Goddard: ”En hel del kvalitetssæder er stadig ledige, så det er op til Brawn at komme med et tilbud.”