Ny Lotus-chef kun på lånt tid

Da 1Malaysia offentliggjorde, at teamchefen for det nye Lotus F1 Team hed Tony Fernandes og var bestyresesformand for Tunes Group, gruppen der står bag Air Asia, virkede det til at være en permanent stilling. Det er dog kun midlertidigt.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 18/9 2009 klokken 18:09

Tony Fernandes, teamchef for Lotus F1 Team, fortæller til nyhedsbureauet Reuters, at jobbet som teamchef kun er midlertidigt og slutter, når han finder en ordentligt teamchef til at videreføre teamet i 2010.

Til Reuters sagde Tony Fernandes: ”Teamchefrollen er ikke noget, der bliver permanent. Jeg skal føre teamet frem til et bestemt punkt, og siden skal en anden gøre det ordentligt.”

Målet er at få en malaysisk teamchef, men det haster ikke med at få en malay som teamchef.

”Jeg mener, at det vil være godt at få en teamchef som er malaysisk, men det bliver nok svært at få en malaysisk teamchef lige med det samme.”

Premierminister Najib får overrakt en model af, hvad der kan være bemalingen på næste års Lotus

Tony Fernandes siger samtidig, at man satser på at få en etableret og erfaren kører, og en yngre kører som skal overtage roret. Christian Bakkeruds tidligere holdkammerat fra GP2 Asia, Fairuz Fauzy, nævnes som sandsynlig kører.

Fairuz Fauzy har gjort det fornuftigt i både GP2, A1 Grand Prix og dette års World Series by Renault-mesterskab.

“Min personlige præference er at få fat i en kører med en del erfaring, selv om han måske snart stopper sin karriere, som kan tilføje erfaring og udvikle bilen.”

Fairuz Fauzy, der var en af Spykers testkørere i 2007 er en af kandidaterne til det ene sæde hos Lotus F1 Team.

”At have den rette personlighed – som kan dele ud af sin viden og nyder at arbejde sammen med andre mennesker, mener jeg er vigtigt. Der er ingen fornuft i at smide en ud, hvor han ikke kan bunde hvis han ikke er klar.”

Den malaysiske regering er involveret i det nye hold, og premierminister Datuk Seri Najib Tun Razak håber, at Lotus F1 Team kan præsentere deres 2010-kørere senest 31. oktober.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Italiens GP - Galleri 3 Sikke noget rod »