Kan Williams testkører Nico Hülkenberg få Felipe Massas sæde hos Ferrari resten af året? Ja, siger Sam Michael, Williams’ tekniske chef.
Han tror dog ikke på, at det sker for hvilken interesse skulle Ferrari have i at give konkurrentens kører løbstræning.
Nico Hülkenberg har Willi Weber som manager, og alle ved at Mr. 20% har gået rundt i Ferrari garagerne siden 1996, da Michael Schumacher skiftede fra Benetton til Ferrari. Det er gennem den forbindelse, at Hülkenberg sættes i forbindelse med de røde Ferrarier.
Nico Hülkenberg må godt køre for Ferrari, men er under kontrakt med Williams
Nico Hülkenberg tror dog ikke selv på det. På italiensk tv afviste han muligheden, men den irske motorsportsstation Setanta Sport snakkede om Hülkenberg-muligheden allerede under den europæiske GP2 runde i Valencia.
Til tyske ’Auto Motor und Sport’ udtalte Sam Michael:
“Vi ville låne Nico til Ferrari, men jeg kan ikke forestille mig at de vil acceptere at træne en kører for os.”