• Forside

Red Bull vil skifte til Mercedes

Rygterne omkring et motorleverandør skifte for Red Bull fik ny næring i weekenden, da Sebastian Vettel fik to motornedbrud, et under træning og et under selve løbet. Noget Renault har undskyldt, men som Red Bull ledelsen ikke ser mildt på.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 25/8 2009 klokken 13:08

Der har længe været rygter fremme om, at Red Bull var utilfredse med deres nuværende motorleverandør Renault, hvorfor de skulle være på seriøst udkik efter en erstatning.
Her er Mercedes flere gange blevet nævnt, selvom Mercedes i dag, allerede levere motorer til tre hold, herunder de førende Brawn GP racere.

Efter det, for Red Bull, katastrofale løb i Valencia, ville Christian Horner ikke melde ud, at de kikkede efter en anden leverandør, på baggrund af hvad der skete, men indrømmede samtidig, at de så absolut ikke var tilfredse med det Renault havde leveret til dem.

”Med det antal motorer vi har brugt ind til nu, bliver det nærmest uundgåeligt, at vi ikke skulle blive straffet for at have brugt for mange motorer,” kom det fra Horner efter løbet.
”Noget vi naturligvis ikke kan være tilfredse med.”

Red Bulls motorsports ansvarlige, Helmut Marko er citeret for at udtale, at der er flere gode argumenter for at holde fast i aftalen med Renault, men at der også er argumenter for at skifte til Mercedes, herunder de fejl de oplevede med Renault motorerne i Valencia.

”Mercedes motorernes stabilitet er overbevisende, selvom der er 6 biler med deres motorer, har vi endnu ikke set en eneste fejl,” sluttede Marko.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.