Europas Grand Prix, Startvægtene

Så er startvægtene blevet offentliggjort af FIA. Læs her hvem der har klaret sig godt med høj brændstofvægt, og hvem der har skuffet i en let racer.

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 22/8 2009 klokken 19:08

Som vi kender det i år bliver startvægtene offentliggjort lige så snart FIA har vejet alle bilerne.

Man skal huske på at en Formel 1-bil skal veje minimum 605kg. inklusiv motorolie og kører, men uden brændstof. Hvad bilen vejer mere end 605kg. er altså brændstof.

Når nogle kørere vejer mere end andre, udlignes det typisk ved hjælp af den mængde ballast som alle biler kører med for at nå op på minimumsvægten.


plac. kører team vægt
1. Lewis Hamilton McLaren 653kg
2. Heikki Kovalainen McLaren 655kg
3. Rubens Barrichello Brawn GP 662.5kg
4. Sebastian Vettel Red Bull 654kg
5. Jenson Button Brawn GP 661.5kg
6. Kimi Raikkonen Ferrari 661.5kg
7. Nico Rosberg Williams 665kg
8. Fernando Alonso Renault 656.5kg
9. Mark Webber Red Bull 664.5kg
10. Robert Kubica BMW Sauber 657.5kg
11. Nick Heidfeld BMW Sauber 677kg
12. Adrian Sutil Force India 672.5kg
13. Timo Glock Toyota 694.7kg
14. Romain Grosjean Renault 677.7kg
15. Sebastien Buemi Toro Rosso 688.5kg
16. Giancarlo Fisichella Force India 692.5kg
17. Kazuki Nakajima Williams 702kg
18. Jarno Trulli Toyota 707.3kg
19. Jaime Alguersuari Toro Rosso 678.5kg
20. Luca Badoer Ferrari 690.5kg



Som det ses er de 2 McLaren-racere som tog P1 og P2 de letteste 2 biler i feltet, omend forskellen til de omkringliggende konkurrenter ikke er så markant som man så det hos Alonso i Ungarn.

Som det ser ud nu, vil Hamilton skulle bruge nogle hurtige omgange fra spids, for så at være den første til at gå i pit.

Omgangen efter ser vi nok Kovalainen gøre det samme.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« McLaren vil have Schumacher Europas Grand Prix, Warm-up »