Europas Formel 1 GP. Kvalifikationen. LIVE. Hamilton på Pole

Efter en laaaang sommerferie, er det endelig tid til igen at overvære kvalifikation til et Formel 1 løb. Denne gang er det Europas Formel 1 Grand Prix, der bliver afviklet i Valencias gader. Lewis Hamilton tager pole.

Bilmagasinet Logo . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 22/8 2009 klokken 14:08

Første del af kvalifikationen er skudt i gang og formiddagens hurtigste mand, Adrian Sutil i Force Indias opdaterede Formel 1 racer, er hurtigste mand, her hvor de første 9 har sat en tid. Det er dog tvivlsomt at han kan holde den, men hvem ved.

Det er så understreget, da der efter de første 7 minutter og med 12 noterede tider, nu er en af de andre Mercedes biler forrest, lidt overraskende med McLaren chassiset og Kovalainen bag rettet.

Sebastian Vettel, der havde motor problemer med Red Bull raceren under den sidste træning, viser at der er gang i den røde tyr, ved at sætte den op som den hidtil næsthurtigste.

Det varer ikke længe for Vettel, da Fisichella nu rykker op på andenpladsen, lige efter Rosberg i Williams raceren.

Også Rubens Barricello vil være med, da han med 9 minutter tilbage, sætter en ny hurtigste tid, som Lewis Hamilton til trods for stærk kørsel, ikke formår at gå forbi og må således nøjes med andenpladsen.

Hamilton forbedre tiden og er nu hurtigste mand i sin McLaren Mercedes racer.

Alle har været ude og sætte tider og lige nu, er det Webber, Algasauri, Glock, Trulli og Badoer, der ligger til at ryge ud. Noget vi nok kan forvente at der bliver lavet om på indenfor de næste 4 minutter, der er tilbage af denne kvalifikation.

Med tre minutter tilbage, parkere Nakajima sin Williams racer på banen, hvilket betyder, at han næppe bliver placeret bedre end 15, måske endda endnu længere nede, da han på dette tidspunkt ligger på en kedelig 13 plads, med bl.a. Webber efter sig i Red Bull raceren.

Også Jenson Button er efter Nakajima, noget vi næppe skal forvente holder.

Nakajima er nu allerede ude, men hvem ryger han ud med?

Ude erfet Q1 er:
Position Køre Hold
16 Fisichella Force India
17 Nakajima Williams
18 Trulli Toyota
19 Algersuari STR
20 Badoer Ferrari


Detter må alt andet lige være skuffende for Badoer i Ferrari.

Q2 er i gang og Kimi Räikkönen er hurtigt ude i den tlbageværende Ferrari, måske for at sikre sig så mange chancer som muligt for at kommer med til Q3.

Vi ved, at kvalifikationen er vigtig her på den snævre bybane, som er næsten lige så umulig at overhale på, som Monaco.
Lewis Hamilton beviser igen, at McLaren har fundet formen, ved at sætte hurtigste tid, en tid der er så hurtig, at den burde være god nok til at holde hele vejen til Q3.

Med fem minutter tilbage, ligger begge de to Renault køre til at rykke ud. Selvom Alonso forbedrede sig markant, var det ikke godt nok til at rykke med ind blandt de 10 bedste. Glock, Buemi og Sutil er de tre andre der ligger til at rykke ud.

Nick Heidfeld i den ene BMW Sauber racer, ligger med under to minutter, på den kedelige 10 plads. Holder det for tyskeren?

Det gjorde det ikke.
Ude efter Q2 er:
Position Køre Hold
11 Heidfeld BMW Sauber
12 Sutil Force India
13 Glocki Toyota
14 Grojean Reanult
15 Buemi STR



Med hurtigste tid i Q2, ser det lovende ud for Brawn GP og Rubens Barrichello, selvom Button ikke formåede at kvalificere sig helt så godt.

Også McLaren og især Lewis Hamilton ser stærke ud, efter det var i sidste sekund, at det lykkedes for Barrichello at rykke forbi den forsvarende verdensmester.

Q3 er i gang.

10 minutter er der til at finde frem til, hvem der skal have lov til at parkere sin racer forrest, inden starten går til Europas Grand Prix i morgen.

Det lader til, at alle går ud på de bløde dæk, fra start af, hvilket tyder på, at de vil lave noget godt fra starten.

Lewis Hamilton er med lidt under 4 minutter tilbage, hurtigste mand. Vi mangler dog at se tider fra begge Red Bull racerne og Rubens Barrichello.

Alle er ude på sidste omgang. Lewis Hamilton ligger til at tage pole, men holder den?
Kovalainen truer Hamilton men misser totalt sidste sving. Hamilton holder pole. Super kvalifikation af verdensmesteren.

I den anden ende, må man sige, at Badoer skuffede fælt i Ferrarien, mens Grojean, som den anden debutant, klarede sig rigtigt godt.
Toyota klarede sig igen skidt, hvilket sætter holdet under endnu større pres.

I morgen, er det så McLaren der vil holde den rene McLaren front, med Hamilton som foreste mand, mens Rubens Barrichello tog trediepladsen.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Europas Formel 1 GP. 3. frie træning. Trulli og Toyota skilles »