Formel 1 var på randen af at miste hovedparten af holdene til fordel for en ny udbryderserie, men i sidste øjeblik lykkedes det at opnå en aftale, som har fået alle til at forpligte sig. Der venter nu 5 års borgfred.
Det er tydeligt at Max Mosley blev taberen. Hans budgetloft på £40 mio. blev slettet sammen med hans ide om et dobbelt regelsæt, og han kommer ikke til at genopstille til posten som FIA præsident, når der er valg til oktober.
FIA Præsident Max Mosley. Han tabte slaget
FIA udtalelsen lyder således:
Under World Motor Sport Councils (WMSC) møde i Paris 24. juni 2009, blev der taget følgende beslutninger:
- Alle nuværende Formel 1-hold forpligter sig til FIA Formel 1-mesterskabet.
- Der bliver ikke lavet en alternativ løbsserie og reglerne for 2010 vil være som 2009, dog inklusiv de ændringer man allerede er blevet enige om indtil 29/4 2009.
- Som en del af aftalen skal alle teams reducere omkostningsniveauet til det man kendte i de tidlige 90'ere, og konstruktørteams forpligter sig til at bistå de nytilkomne hold i 2010 med teknisk assistance.
- Konstruktørteams forpligter sig ligeledes til at anerkende FIA som det ledende organ og skal deltage i alle kommercielle arrangementer under FIA indtil 2012, med henblik på at genforhandle og forlænge aftalen for dette inden den nuværende kontrakts udløb.
- Alle teams får en indexreguleret version af Concordeaftalen, der blev indgået i 1998.
Følgende hold og konstruktører vil deltage i 2010 mesterskabskampen:
Hold |
Konstruktør |
Scuderia Ferrari Marlboro |
Ferrari
|
Vodafone McLaren-Mercedes |
McLaren-Mercedes
|
BMW Sauber F1 team |
BMW Sauber
|
Renault F1 Team |
Renault
|
Panasonic Toyota Racing |
Toyota
|
Scuderia Toro Rosso |
STR (TBA)
|
Red Bull Racing |
RBR (TBA)
|
AT&T Williams |
Williams Toyota
|
Force India F1 team |
Force India Mercedes
|
Brawn GP Formula One Team |
Brawn (TBA)
|
Campos Meta Team |
Campos Cosworth
|
Manor Grand Prix |
Manor Cosworth
|
Team US F1 |
Team US F1 Cosworth
|
(TBA: motorleverandøren ikke er endeligt afgjort endnu)
I lyset af dette nye arrangement, og med udsigten til et mere stabilt Formel 1, har FIAs præsident, Max Mosley, bekræftet at han ikke genopstiller til posten, når der er valg til oktober.
Fiat og Ferrari logo. Dem fik vi altså lov til at beholde på gridden
Det ser nu ud til at der endeligt er kommet lidt ro i lejren, og at vi kan glæde os til at koncentrere os om racerløb og ikke politiske forhalinger, når vi taler om Formel 1.