• Forside

Englands GP - 3. frie træning: Rosberg hurtigst

Sidste træning inden kvalifikationen satte helt nye standarder for hvor hurtigt det kan lade sig gøre at komme rundt på Silverstone. Rosberg blev første kører der kom under 1.19. Vettel måtte nøjes med en 4. plads.

Nico Rosberg på podiet . Copyright Williams F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 20/6 2009 klokken 12:06

Med få minutter tilbage af den sidste træning, inden det for alvor går løst med kvalifikationen, viste, at Ferrari er ved at finde formen.

Felipe Massa var i front, men blev sendt ned på en 5. Plads, da de to Williams kørere endnu engang beviste, at de virkelig kan det der med at køre hurtigt under træning.

Jarno Trulli var også ude for at vise, at Toyota er kommet sig over nedturen, da han satte den tredje hurtigste tid, kun to hundrededele sekund efter Nakajima.

Fredagens absolut hurtigste mand, Red Bull stjernen Sebastian Vettel, måtte nøjes med en placering som nummer 4, selvom han stadig var meget hurtig og klokkede en tid på 1.19.371.

Ellers bar træningen tydeligt præg af, at det var den sidste forberedelse inden kvalifikationen, med en del fokus på den enkelte hurtige omgang.

Endnu engang viste Brawn GP, at de ikke er foran mere, eller i hvert fald på Silverstone. Hurtigste mand hos Brawn GP var Barrichello, der syntes at blive stærkere og stærkere, men det til trods, blev det kun til en 10. plads til brasilianeren, mens hans britiske kollega blev noteret for den 12 hurtigste tid.

Mellem de to Brawn GP racere, fandt vi den KERS-løse McLaren, med Lewis Hamilton ved rattet. Altså fortsat ikke godt for McLaren, hvis anden kører, Heikki Kovalainen endte helt nede på 17. pladsen.

Mens det er lykkes for Toyota at komme tilbage og Ferrari lader til at have fundet formen, ser det anderledes skidt ud for BMW Sauber, der måtte se sig placeret på sidste pladsen, med Kubica og Heidfeld på 18. pladsen, noget som dr. Mario Theissen absolut ikke kan være tilfreds med.

Med de første 9 biler indenfor et sekund, er det noget der tyder på, at vi vil få en spændende kvalifikation, her til eftermiddag.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER