• Forside

Englands GP - 2 Frie træning: Vettel igen hurtigst

Som vi kunne se her til formidag, da den første frie træning blev afviklet på Silverstone, var Red Bull i storform. Igen var det Sebastian Vettel, der stod øverst da det ternede flag kom frem.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 19/6 2009 klokken 22:06

Der er noget der tyder på, at Red Bull har en bil der fungerer optimalt på den engelske Silverstone-bane, der efter planen lægger asfalt til det sidste Formel 1 Grand Prix i denne omgang.

Efter den første frie træning, var de to Red Bull-racere, lysår foran de nærmeste konkurrenter, der ikke overraskende var de to Brawn GP biler.

Her, i den anden frie træning, understregede d'herrer Vettel og Webber, at det kører for dem.

Endnu engang var de to Red Bull-racere de eneste to der var under 1.20 tiden og det med et hul på næsten 7 tiendedele sekund fra Vettels hurtigste tid, til den tredje hurtigste tid, der meget overraskende blev sat af Adrian Sutil i Force India-raceren, der godt nok er på hjemmebane her, men alligevel.

Første Brawn GP-racer så vi først nede på 6. pladsen med Rubens Barrichello bag rattet, mens Jenson Button lader til at have visse problemer på hjemmebanen, hvilket sendte ham ned på en meget uvant 13. plads.

Hamilton i den KERS-løse McLaren, kom lidt frem og blev noteret for en 7. bedste tid. Hvilket han må være ganske tilfreds med, mens Kovalainen i den anden McLaren, måtte nøjes med 14. pladsen.

Hos Ferrari kom man rimeligt gennem første frie træning, mens denne anden nok må høre til dem, som holdet helst vil glemme. De to Ferrarier endte helt nede på 17. og 18. pladsen, noget de absolut ikke kan være tilfredse med - og det tilmed 1.5 sekund efter Vettels supertid.

Når vi i morgen byder velkommen til den 3. træning, har Ferrari helt sikkert noget der skal rettes op på, mens vi kan forvente at Red Bull nok er rimelig tilfreds med deres opsætning.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER