• Forside

Montoya med særlig taktik i Australien

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 30/3 2006 klokken 11:03

”Med smart strategi vil jeg vinde i Australien", udtalte Juan Pablo Montoya op til Australiens Grand Prix til Autosport.

Montoya indrømmer, at McLaren ikke kan følge med de suveræne Renaulter, men håber at han med den helt rigtige strategi kan vinde løbet alligevel.

”Jeg tror vi stadig er lidt bagefter, så den eneste måde vi kan vinde på, er ved at være klogere end de er,” kom det fra colombianeren, der også er på udkik efter et nyt job, hvilket kun vil gøre en sejr endnu mere vigtig.


Montoya satser måske på en etstop strategi i Melbourne

Han udtaler dog, at hans jobsituation ikke er det der bekymre ham mest, men hvor konkurrencedygtig og holdbar McLaren raceren er.

Montoya tror på, at McLaren har en god chance for at vinde mesterskabet i år, men der skal mere fart i bilen, hvis det skal ske.

Dog har de bevist, at ikke kun hastighed er afgørende, men også stabilitet og en god strategi. Men strategien skal være mere end god, hvis man skal vinde over Renault.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER