Mark Webber var en af mange kørere, som ikke kunne mærke den lokale opbakning i løbet på Istanbul Park, for der var næsten ingen tilskuere på banen. Kun 36.000 overværede løbet og det på en bane med plads til 150.000.
Desværre handler Formel 1 om penge og ingen kommer gratis til Formel 1. Det var ellers løsningen ifølge Mark Webber, da det var som at køre i en spøgelsesby.
At der ikke var mange tilskuere ses tydeligt på billedet.
For at camouflere de manglende tilskuere, overdækkede man flere tribuner, så man fra helikopterbilleder og højtplacerede kameraer ikke kunne se de tomme tribuner.
”Jenson og jeg talte om det på paradeomgangen (omgangen hvor kørerne bliver fragtet rundt på ladet af en lastbil og vinker til publikum, hvis de føler for det), om at for at få flere personer ind og opleve vores sport, så skulle vi have lukket folk gratis ind.”
Tyrkiets Grand Prix var et godt eksempel på, at billetter til Formel 1 er alt for dyre.
Mark Webber frygter dog ikke et lignende scenario på Silverstone.
”Jeg ser frem til Silverstone, fordi jeg forventer, at der bliver en fantastisk atmosfære, modsat her. Der var ingen her.”