Brawn GP er ved at være så selvsikre, at den berømte pole betyder mindre. De viste igen, at deres bil kan noget de andre ikke kan og de tilmed har stabiliteten med sig.
Jenson Button har virkelig løftet sig i takt med Brawn GPs succes. Han kører bedre end nogensinde før og man kan mærke, at han har fundet ud af Champagnen der bliver udleveret til vinderen, klart er den bedste champagne man kan drikke, også selvom der ikke altid er champagne i flaskerne.
Hvis vi skal stole på den taknemmelige statistik, bliver Jenson Button verdensmester i år, hvilket unægtelig vil være noget af en overraskelse hvis det lykkes, men forfriskende er det og super godt løb af ham i denne weekend også.
Sidste weekends vinder, Red Bull piloten Sebastian Vettel, var der mange der havde spået store vinderchancer efter hans fornemme kvalifikation, men en betydeligt tungere bil, end de to foran holdende Toyotaer.
Men løbet udviklede sig anderledes og Vettel måtte derfor ”nøjes” med en 2. plads. Noget den unge tysker dog ikke var synderligt utilfreds med.
Vettel ligger nu nummer tre i kampen om mesterskabet, kun et point efter Barrichello og jeg tror næppe at vi har set ham på podiet for sidste gang i år, da der er flere sejre i ham og især den hurtige Red Bull racer, der er den klart bedste bil af dem uden den specielle diffuser.
Problemerne fortsatte hos Ferrari, dog lykkedes det endeligt for det pressede hold, at få point, da Kimi Räikkönen fik hevet sin Ferrari med i pointene.
Men Massa havde problemer med sin KERS, hvilket betød at han slæbte rundt med det tunge system, til ingen verdens nytte, hvilket fik ham til at kæmpe mod Force India og BMW Sauber, der må siges, at være weekendens absolut største skuffelse.
Robert Kubica får skiftet næsen igen
Begge BMW Sauber piloter havde store problemer med at følge med og strategien blev tidligt ødelagt, da begge måtte i pit efter mindre sammenstød.
Så nu hvor McLaren og Ferrari begge ser ud til at have mere styr på sagerne, end tidligere i denne sæson, så ser det ud til at være gået den anden vej for BMW Sauber, der nu er efter Force India og Toro Rosso.
Hot i denne weekend:
Brawn GP og Jenson Button er fantastiske. Meget mere er der ikke at sige til det. Sebastian Vettel kører formidabelt og viser endnu engang, at han er en mand vi kan forvente os meget af.
Lewis Hamilton viste også, at han forstår at takle modgang og han kan få det bedste ud af en ikke for god bil også.
Not i weekenden:
BMW Sauber er ringe og der skal noget seriøst til, for at rette op noget der ligner en synkende skude.
Og så er der fire piloter: Kovalainen, Piquet, Bourdais og Sutil.
Sidste mand nævnt, Adrian Sutil, viste igen at han er hurtigste mand i Force India, men han mangler totalt overblik.
Kovalainen, Piquet og Bourdais skal alle finde nyt arbejde. De er alle tre faldet totalt igennem, hvilket ikke er så overraskende for Piquet og Bourdais, men at Kovalainen kører så katastrofalt i den nye McLaren, viser desværre at han ikke har det der skal til.