Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 5/2 2009 klokken 11:02
Bruno Senna har længe været sat i forbindelse med Toro Rosso og Honda, men efter Honda røg ud i problemer og endnu mangler at finde en køber og forhandlingerne med Toro Rosso er brudt sammen, er der ikke meget der tyder på, at vi vil se en ny Senna i Formel 1 i denne sæson.
”Toro Rosso har meldt ud, at de vil have en betalingspilot mere på holdet, hvilket jeg ikke vil honorere,” kom det fra Bruno Senna.
Forholdet til Honda er dog stadig godt og ifølge Senna, står han rigtigt stærkt i forhold til at sikre sig sædet ved siden af Jenson Button, hvis det skulle lykkes for holdet at finde en ny ejer.
Men at der er en redning af Honda holdet klar lige rundt om hjørnet, er der ikke meget der tyder på, hvilket så betyder, at Senna ikke kommer til formel 1 i år.
”Jeg vil ikke tage en beslutning omkring GP2 før jeg ved om der er en chance i Formel 1,” sluttede Bruno Senna.