Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 5/2 2009 klokken 10:02
Allerede inden det nye testforbud er trådt i kraft, er der kommet mange forlydender frem om, at et totalt forbud kun vil være med til at ødelægge sporten, hvis flere hold ikke formår at få styr på teknologien i tide.
Men ifølge FIA præsident Max Mosley, er det ikke noget der er på tale.
”Vi lytter til FOTA og eventuelle forslag de måtte have omkring ændring af testforbuddet, men som det er nu, er det ikke på tale at ændre det de allerede har været med til at beslutte,” udtalte Moesly.
Hvis der skal ændres på testforbuddet, kræver det at alle holdene er enige om det.
Det er indførslen af KERS der har fået et par af holdene, til at melde ud, at de ønsker at der bliver åbnet op for muligheden for at teste i løbet af sæsonen, da udfordringerne lader til at være større end forventet. Men det er ikke alle der har bakket op om det, som det ser ud nu.