• Forside

Schumi bliver F1-testarbejdsløs

Det var ventet, at Michael Schumacher skulle hjælpe Ferrari med at udvikle F60. Som den eneste Ferrari-tilknyttede kører, der har kørt med slicks i Formel 1, skulle Schumi bidrage til udviklingen af F60. Det sker dog ikke ifølge MS.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 31/1 2009 klokken 18:01

De nye testregler i Formel 1 sætter en stopper for Michael Schumachers ”joy rides” i Ferraris Formel 1 bil. De få testdage holdene har til rådighed i år skal Ferraris egne løbskørere bruge. Kimi og Felipe skal have al den testtid de kan få i den nye bil, der ikke ligner de tidligere biler.

Det betyder, at Michael Schumachers muligheder for at teste er tæt på nul. Værre endnu er det dog for Ferraris officielle testkørere Marc Gene og Luca Badoer, der kan se frem til en sæson set fra sidelinien.

Luca Badoer,Marc Gene og Michael Schumacher kommer ikke tættere på at køre F60 end dette.

Michael Schumacher, der har rundet de 40 år, sagde for et par dage siden til den tyske avis ’Express’.

”De næste uger og test er den eneste forberedelse til hele sæsonen.”

Luca Badoer vil være den kører, som vil være tættest på F60 i år. Som Ferraris reservekører vil han være til stede i weekenderne, klar til at overtage, hvis Kimi Räikkönen eller Felipe Massa må trække sig fra en weekend.

Michael Schumacher kommer dog ikke til at kede sig. Han stiller i år til start i det tyske Superbike-mesterskab.

RELATEREDE NYHEDER