Efter Sebastian Vettel skiftede fra Scouderia Toro Rosso til Red Bull og Sebastien Buemi blev bekræftet som erstatning, er der ikke mange der ikke også havde forventet at Bourdais fik en ny kontrakt med holdet. Men den lader vente på sig.
I et interview med den franske radiostation Europe 1, har Bourdais´ manager, Nicolas Todt, udtalt at intet er på plads endnu, men at de fortsat er optimistiske med hensyn til at blive hos STR som Grand Prix pilot.
”Jeg håber vi har en aftale på plads i slutningen af denne måned,” kom det fra Todt. ”Vi ved at de skal have en pilot på holdet, der selv kan komme med penge, andet hænger ikke sammen for dem, og det kan Bourdais.”
At Sebastien Bourdais er betalingskører, kommer nok som en overraskelse for mange, taget i betragtning af de store resultater han kom til Formel 1 med, men hvorfor ikke. Han er i hvert fald villig til at betale for et sæde, for at blive i Formel 1. Men det er der angiveligt også andre der er.
Er Sebastien Bourdais smidt ud i skyggen?
STR har meldt ud, at de vil have mindst en betalende pilot på holdet, hvilket så også sætter japanske Takuma Sato ind i spillet, da han er kendt for at komme med rigtigt mange gode sponsor dollar, og vil hjælpe Red Bull ind på det lukrative japanske marked.