Ferrari besluttede i princippet at deltage i kvalifikation med en bil, idet Felipe Massa kun deltog i den første session og starter således bagerst i feltet som nummer.
Dette skyldtes at brasilianeren havde skiftet sin motor to gange siden løbet i Bahrain hvormed køreren straffes med 20 pladser. Han kan dermed starte løbet med fuld tank og nye dæk.
Michael Schumacher, der også skiftede motor, satte den fjerde bedste tid, men må på grund af straffen starte som nummer 14 fra syvende række.
Fra Ferrari's pressechef Luca Colajanni har vi modtaget følgende udtalelser:
Michael Schumacher (4) i tiden 1.34.668 - starter som nummer 14
”Jeg starter fra syvende række, og det er ikke så dårligt endda når man tager hensyn til den straf jeg har fået på grund af motorskiftet. Vi er tilfredse med placeringen og selvfølgeligt håber jeg på at kunne score point."
"Jeg bliver virkeligt glad hvis det skulle lykkedes at komme på podiet. Vores objektiv er ikke at miste kontakten med de piloter der formentligt vil kæmpe om verdensmeterskabet. At Fernando Alonso og Kimi Raikkonen ikke er så langt fremme på gridden hjælper mig en smule.”
Michael Schumacher på Sepang under kvalifikationen 2006
Felipe Massa i tiden 1.35.091 – starter som nummer 22.
"Jeg er selvfølgeligt meget skuffet, fordi jeg var sikker på, at jeg havde potentialet til at være med helt fremme. Vi valgte kun at deltage i den første kvalifikationssession, så vi kunne starte løbet med så meget benzin som vi vil, at skåne et sæt dæk og have en frisk motor til løbet."
"I morges, da jeg kørte med en del benzin om bord, følte jeg at bilen med denne konfiguration var excellent. I morgen bliver svær for mig, men under et løb kan alt ske, så måske ender weekenden, der startede med at være dårlig, alligevel godt."
Felipe Massa havde tid til at slappe her. Her med Nigel Stepney.