• Forside

Honda tæt på salg

Efter chokmeddelelsen om Honda Racings tilbagetrækning fra Formel 1, ser det nu ud til, at der er seriøse købere til teamet. Honda-ledelsen anser selv forhandligerne for yderst seriøse.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 19/12 2008 klokken 23:12

En nærmest grotesk elendig sæson for Honda Racing kulminerede for et par uger siden, da teamet meddelte, at de trak sig fra Formel 1. Siden da har spekulationerne været talrige: hvem har i disse krisetider finansiel styrke til en overtagelse?

Umiddelbart virker operationen enkel: find en rig onkel og let ham for en check. Men det er ikke alene gjort med det. Det handler også om fremtid og organisation.

Jenson Button i en af sine sidste optrædender for Honda.

Honda Racings administrerende direktør, Nick Fry, vil ikke afsløre navne på mulige købere, men han er optimistisk og tror på en afgørelse inden juleferien er overstået.

“Siden Honda Motor Company offentliggjorde sin tilbagetrækning fra Formel 1, har der været kontakter på meget højt niveau,” oplyser Fry til Autosport.

“Lige siden har Ross (Brown, red) og jeg været engageret i vedvarende samtaler med adskillige, potentielle nye ejere, som har udvist interesse i at købe teamet.”

Rubens Barrichello spottet i Bahrain, 2008.

Der er utvivlsomt et stort tidspres på en eventuel ny ejer. Efter Frys opfattelse skal en aftale falde på plads inden udgangen af juledagene, hvis de skal have en realistisk chance for at være klar til flaget går i Australien for sæsonåbningen.

Trods tilbagetrækningen har Honda fortsat arbejdet med sin nye 2009-model, der er skabt under ledelse af den tidligere tekniske direktør hos Ferrari, Ross Brawn.

“Arbejdet med at skabe og bygge den nye 2009-model fortsætter de næste uger for at sikre, at vi når vores mål om at være på gridden i Melbourne i slutningen af marts,” slutter Nick Fry.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER