Montezemolo kom ind på reglen om en standardiseret motor til hele feltet, leveret af én leverandør, og sagde uden omsvøb at det ville få 4 eller 5 teams til at trække sig ud af sporten, vel og mærke foruden Ferrari selv.
”FIA og Mosley har gjort det fint mht. at gøre opmærksom på behovet for besparelser i disse krisetider, men de taler om ting der eventuelt skulle indføre i 2010, hvor krisen kan mærkes mest i 2009. Til næste år har vi skåret omkostningerne på motorsiden ned med 50%, og i 2012 vil hele budgettet være halveret,” lyder det fra Ferraris Præsident og FOTA’s talsmand, Luca di Montezemolo.
Max Mosley taler for meget om fremtiden, og for lidt om nutiden, mener Montezemolo.
Hvis 4 eller 5 teams vælger at forlade gridden, må vi se i øjnene at der ikke er mange tilbage. Vi har ellers tidligere her på BMF1 offentliggjort, at Cosworth har vundet licensen på at skulle lave disse motorer, men hvis det står til Ferrari er den kontrakt ikke det papir værd, den er skrevet på.