• Forside

Cosworth på vej tilbage til Formel 1

Samtidig med at Honda melder ud, at de ikke længere ser sig som en del af Formel 1-cirkusset, end ikke som motorleverandør, melder Cosworth ud, at de er klar til at komme tilbage i det fine selskab.

Niki Lauda tester Jaguar RB2 på Ricardo Tormo banen i Valencia . Copyright Getty Images

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 5/12 2008 klokken 12:12

En af de mest vindende motorleverandører i Formel 1-historien, der måtte forlade sporten for få år siden, eftersom der hverken var hold med lyst eller råd til fabrikkens motorer, er nu ved at gøre klar til et comeback.

Cosworth, der tidligere har været under Fords beskyttende vinger, har gennem tiden leveret den ene legendariske Formel 1-motor efter den anden. Men de seneste år var de ikke så stabile som de skulle være, hvorfor de røg mere og mere ud i kulden.

Da Ford lukkede for Jaguar Racing og solgte Cosworth, forsvandt kundegrundlaget i Formel 1. Kun Williams tog en sæson med Cosworth, der viste sig utroligt stærke, men meget ustabile.

Men når Formel 1 måske kommer med standardmotorer indenfor en kort årrække, vil Cosworth gerne have, at det er dem der laver disse.

Cosworth er valgt som leverandør til 1-motors projektet af FIA hvorom det er kommet frem, at man forventer at kunne producere de nye Formel 1-motorer for under 6,5 millioner dollar - pr. hold vel at mærke. En reduktion på et sted mellem 14 og 20 millioner.

Om standardmotorerne bliver til noget, er dog stadig meget uvist.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER