”Hvis de godkender det, ville det være dråben der fik bægeret til at flyde over. I så fald må jeg tænke på at trække mig tilbage,” fortæller spanieren.
Både Toyota og Ferrari har tidligere udtalt, at de ville trække sig fra F1, hvis det blev godkendt at alle hold skulle køre med samme standardmotor.
FIA kom frem med ideen i oktober, som et led i en større plan om at opnå besparelser i Formel 1.
Siden hen er man begyndt at indsamle tilbud fra forskellige motorleverandører, herunder Cosworth og ikke mindst den tidligere McLaren-Mercedes motorleverandør, Ilmor, som i øjeblikket regnes for det hotteste bud.
McLaren anno 2005. Den sidste bil der kørte med Ilmor motor
Alonso mener, at Formel 1 er gået teknisk baglæns siden 2006, hvor han siger at Renault kørte med 1000 hestekræfter og alle tekniske hjælpemidler, til nu at skulle køre uden grip i biler der ligner noget fra fortiden.
I 2009, når der kommer KERS og slicks på bilerne, mener Alonso dog godt at han vil kunne kæmpe med om mesterskabet igen, og udtaler:
”Jeg kan ikke tillade mig selv, at starte mesterskabskampen uden at tro på at jeg kan vinde. Mit mål er at vinde titlen. Det er et meget klart og entydigt mål, og selv om man bliver ældre, og omstændighederne ændres, så må man lære at tilpasse sig.”
Flavio Briatore, RenaultF1,Fernando Alonso, Renault R26 og Renault holdet fejrer verdensmesterskabet 2006. i 2009 vil Alonso gøre det igen
For os andre bliver det spændende at se om Renault så når at få lavet bilen til Alonso. Hans talent kan man vist ikke betvivle, og nu er hans mål da sat på plads.