• Forside

Formel 1-team til salg

Tidligere på ugen blev det kendt at Gerhard Berger var blevet købt ud af Toro Rosso-teamet. Nu kommer der en forklaring på hvad der er sket og hvorfor.

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 29/11 2008 klokken 09:11

Tidligere medejer af Scuderie Toro Rosso, Gerhard Berger, har måttet forlade teamet da Red Bull vil have det solgt.

Red Bull, som hidtil har ejet 50% af det Faenza-baserede team, annoncerede tidligere på ugen at de havde overtaget de sidste 50% af teamet, som var ejet af den tidligere Formel-1 pilot.



Gerhard Berger

Berger fortalte Tiroler Zeitung, at han begyndte at tænke på salget da Dietrich Mateschitz, Red Bulls ejer, talte om at nye regler kunne få ham til at gå ud af teamet.

“Jeg ville med glæde have fortsat Toro Rosso, men havde ikke mulighed for selv at finansiere det,” fortæller Berger, og siger også at uden støtte fra Red Bull, ville Toro Rosso kæmpe mere for at overleve, end de ville kæmpe mod de andre teams. Ligesom i Minardi-dagene.

En gladiatorkvinde fremviser Toro Rosso logoet. Det bliver spændende at se hvad det fremtidige navn bliver

Nu bliver det spændende at se hvem der kunne finde på at købe Toro Rosso, og om vedkommende kan holde den positive udvikling som Berger/Mateschitz har stået for.

RELATEREDE NYHEDER