”Der er mange der har latterliggjort dette forslag, og når jeg skal være helt ærlig må jeg indrømme, at jeg også til at starte med, troede at det var Bernies private forhold der havde forvirret ham” lyder det fra den 36 årige hollænder. ”Men jeg mener at der kan være noget rigtigt i det han siger. Ligesom ham, mener jeg at den der vinder flest løb også bør bliver verdensmester.”
Verstappen, der kørte det sidste af sine 107 løb i 2003, mener dog at målet kan nås ved ganske enkelt at lave en større forskel på pointene mellem nr. 1 og nr. 2 i løbet. Indtil 2003 var det jo også således, at vinderen fik 10 pts. og andenpladsen gav 6 pts. i modsætning til de 8 man får nu.
Jos Verstappen i Arrows
”Det ville give et langt større incitament for ham på andenpladsen til at kæmpe for at fange ham foran, hvis pointforskellen var større. Som det er nu, vil de ikke løbe risikoen fordi der er for lidt at vinde, og for meget at tabe ved at tage kampen op.” kommer det fra den tidligere Formel-1 kører.