• Forside

Glock sikrede Hamilton VM-titlen

Det var ikke med vilje og ingen havde da heller ikke forventet en så spændende afslutning, som den Timo Glock i dag var med til at skabe. Ferrari jublede, da Felipe Massa tog det ternede flag og VM med Lewis Hamilton på plads 6, men manglende grip fra tørvejrsdækkene på den våde bane gjorde, at Timo mistede to placeringer med to sving tilbage.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 3/11 2008 klokken 10:11

Timo lå med få hundrede meter tilbage af løbet på plads 4, og med Sebastian Vettel på plads fem var Felipe Massa verdensmester. Med Lewis Hamilton på plads 6 ville Felipe Massa vinde VM-titlen med en sejr mere end briten.

Men da det gik op ad bakke mod målstregen kunne Timo Glock ikke få grip i dækkene, og Timo røg fra plads 4 til plads 6. Dermed kørte Lewis Hamilton op på den nødvendige femteplads, der var nødvendig for at sikre VM.

Timo Glock sluttede på plads 6 og sagde efter løbet.

”Jeg var på tørvejrsdæk til sidst i løbet, da det regnede rigtig meget og det var helt umuligt på den sidste omgang. Jeg kæmpede så hårdt, som jeg kunne, men det utrolig svært at holde bilen på banen, og jeg tabte placeringer på den sidste omgang.”

”At slutte i top 6 er et udmærket resultat for mig, fordi jeg havde døjet med bilen tidligere på weekenden, men når man er så tæt på fjerdepladsen, så er man lidt skuffet."

"Det var afslutningen på min første sæson hos Toyota, og jeg er grundlæggende tilfreds med den. Det var ikke nemt for mig i starten, men vi forbedrede bilen en del og jeg udviklede også mig selv gennem året.”

”Siden Hockenheim har det været positivt for mig; at nå mit mål på 20 point og slutte på podiet er en god høst. Nu skal vi arbejde endnu hårdere til næste år og tage endnu et skridt fremad.”

Pitstop til Timo Glock på Interlagos 2008

Jarno Trulli started løbet fra første række, men sluttede på den sidste pointgivende placering.

“Det var et begivenhedsrigt løb. Vi fik en god start og de første par omgange var rigtig gode, hvor jeg kunne følge Felipe Massa. Da banen startede med at tørre ud og vi kørte ind for tørvejrsdæk. Uheldigvis endte jeg bag Fisichella, der var meget langsommere end mig. Jeg havde ikke topfarten til at overhale ham, så jeg mistede en masse tid over disse omgange.”

“Da jeg først kom forbi ham var jeg en af de hurtigste på banen, jeg var ved at komme mig og lukkede noget af hullet op til de forankørende, men det var ikke nok. Da det begyndte at regne tog vi chancen og blev på tørvejrsdæk og vi fik et point.”

”At have startet på plads to smed vi en god chance, men alt i alt har vi haft et godt mesterskab og jeg er glad for det. Nu er vores mål at opnå en større fremgang til næste år.”

RELATEREDE NYHEDER