Mens Nick Heidfeld nemt kom ind i top 10, måtte Robert Kubica kæmpe hele vejen igennem med dårligt grip. Dette fik den polske stjernekører til at droppe ud af Q2, og dagens løb må han starte fra 13. position.
”Det er selvfølgelig ikke det bedste udgangspunkt for løbet,” fortæller Kubica. ”Det er det andet løb i træk, hvor jeg kæmper med vejgrebet i bilen. Det bliver meget svært for mig, når jeg skal starte så langt tilbage,” slutter polakken.
Robert Kubica
”Traditionelt er kvalifikationstiderne meget tæt på hinanden her på Interlagos. Nogle gange er der 5-6 biler indenfor en tiendedel af et sekund. En kører der ikke kan drage fuld udnyttelse af sin pakke, vil meget hurtigt se sig selv langt tilbage på gridden,” kommer det fra teamchef Mario Theissen, der fortsætter:
”Vi er ikke tilfredse med resultatet, og slet ikke Kubica’s, men han har kæmpet med manglende vejgreb, så det bliver et besværligt løb, da vi ikke har formået helt at få løst problemet” slutter Theissen.
Dr. Mario Theissen
BMW-Sauber folkene må så glæde sig over at "Quick Nick" Heidfeld lader til at være kommet sig over sine problemer.