• Forside

Brasiliens GP - Kvalifikation: Massa på Pole

Så nærmer vi os sidste akt af hvad man med en vis ret kan kalde finalen af dette års Formel 1-mesterskab. Første del af søndagens drama består af kvalifikationen til Brasiliens Grand Prix, som kan følges LIVE her.

Bilmagasinet Logo . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 1/11 2008 klokken 16:11

Som regel er sidste sats i en klassisk symfoni en sammenfatning af de foregående satsers temaer, og billedet kan med god ret benyttes i denne weekends finale i Brasilien.

Sæsonen har været præget af stort drama og sidste sats vil utvivlsomt komme til at indeholde samme elementer.

Følg kvalifikationen til søndagens Grand Prix på Interlagos-banen i Sao Paolo herunder, som den foregik LIVE i Brasilien.



Q1
Efter de første omgange af Q1 er Nelson Piquet hurtigst, men efter 5 minutter viser Timo Glock, Toyota, sig hurtigst - noget som vi har set så ofte i de seneste kvalifikationer.

Felipe Massa kommer på banen i sin Ferrari og bliver modtaget af jublende folkeskarer. I mellemtiden er Trulli hurtigst i tiden 1:12.226.

Lewis Hamilton ruller ud af garagen. Briten er umiddelbart favorit til mesterskabet.

Lewis Hamilton sætter nu hurtigste tid med 1:12.213 og i den anden ende finder vi Mark Webber i Red Bull, Sebastian Vettel i Toro Rosso, Fernando Alonso i Renault, Nick Heidfeld i BMW Sauber og teamkammeraten Robert Kubica. De to sidstnævnte er dog ikke kommet på banen endnu.

Glock spinner rundt, men tyskeren redder æren og kan fortsætte. Kort efter er Nico Rosberg, Williams, ude i samme øvelse men klarer skærene.

Med 5 minutter tilbage er stillingen: Hamilton, Trulli, Piquet, Kovalainen, Massa, Vettel, Glock, Barrichello, Räikkönen, Barrichello, Alonso, Heidfeld, Coulthard (der kører sit sidste F1-løb) Nakajima, Button og Kubica. I knock-out-zonen finder vi Webber, Rosberg, Fisichella, Bourdais og Sutil.

Med 2 minutter tilbage sætter Massa hurtigste tid med 1:11.830 og Räikkönen er lige efter i tiden 1:12.083. Begge McLaren-biler er i garage.

Bagest kæmper Webber, i Red Bull, tilsyneladende med problemer.

David Coulthard flankeret af Lewis Hamilton og Jenson Button. Dette er skottens sidste løb.

Tiden er udløbet og ude er Nakajima, Button (som må give op ude i sving 14, hvor han er steget ud af Hondaen), Rosberg, Fisichella og Sutil. De tre forreste er Massa, Räikkönen og Hamilton fulgt af Alonso, Glock og Trulli.

Bourdais melder over radioen, at han er overrasket over tempoet, hvilket indikerer, at alle presser sig til det yderste.

Q2
Der er taget hul på de næste 15 minutter og vi skal sige farvel til yderligere fem kørere.

Begge Toyotaer er første biler på banen og Trulli sætter kvalifikationens hurtigste 1, 2 og 3 sektortid men ender med tiden 1:12.226. Vi mangler stadig de andre biler.

Med 10 minutter tilbage er Räikkönen hurtigst i tiden 1:11.950, hvilket er kvalifikationens hurtigste tid. Det ødelægger teamkammeraten Massa kort sekunder senere med 1:11.875.

Armene sænkes på tilskuerpladserne, da Hamilton slår tiden med 1:11.856. I den anden ende finder vi begge BMW'er. Hvad er der galt hos tyskerne?

Jarno Trulli var flyvende på Inter Lagos.

Vettel sætter 6. hurtigste tid og begge Toro Rosso'er følger tilsynaladende den nye tradition med begge biler i Q3.

Med 5 minutter tilbage er flg. i drop-out-zonen: Webber, Coulthard, Barrichello, Heidfeld og Kubica. Men kort efter får det schweiziske team fyret op under kedlerne og Heidfeld kører ind som 6'er og Kubica som 12'er.

I den anden ende er Kovalainen nu hurtigst i tiden 1:11.768. Væsentligt for Hamilton, hvis teamkammeraten kan holde sig foran Ferrarierne.

1 minut tilbage. Bagest er Bourdias, Kubica, Coulthard og Barrichello. Forrest Kovalainen, Hamilton, Massa og Glock og disse placeringer holder sig.

Forrest sker interessante ting for Toro Rosso. Med i Q1 er i rækkefølge: Kovalainen, Vettel, Hamilton, Massa, Glock, Räikkönen, Heidfeld, Bourdais, Alonso og Trulli.

Ude er Piquet, Webber, Kubica, Coulthard og Barrichello.

Q3
Igen sender Toyota sine biler først på banen, nu med Glock på sin første flyvende omgang. Det ender med 1:14.311. Lige efter følger Vettel, mere end et sekund hurtigere i 1:13.155.

Halvdelen af Q3's 10 minutter er gået og hurtigste mand er stadig Vettel i Toro Rosso, men det holder ikke længe, da Massa kører i 1:12.453.

Hamilton kører som 5. hurtigste i tiden 1:13.059. Kører briten med fulde tanke? Räikkönen kører nu som næst hurtigst, men det slåes af Trulli. Tilskuerne er ellevilde og stemningen på lægterne er kogende.

Med 1 minut tilbage er Massa stadig hurtigst fulgt af Trulli og Räikkönen. Lige efter følger Kovalainen, Vettel og Hamilton.

Tiden er gået. Massa er stadig forrest overraskende fulgt af Trulli, Räikkönen, Hamilton, Kovalainen, Alonso, Vettel, Heidfeld, Bourdais og Glock.

Felipe Massa starter på pole i morgen.

Q3 slutter. Massa holder stillingen og armene er i vejret i Ferrari-garagen, og mundvigene vender samme vej hos farmand Massa. Sønnike har gjort, hvad man også kan sige må kræves af ham, hvis han skal beholde sin spinkle mesterskabschance.

En overraskende kvalifikation for Toyota og Trulli har endnu engang vist sit store kvalifikationstalent. Mere tvivlsomt er det, om det holder særligt længe efter starten i morgen - Trulli Train eller ej.

Mundvigende vender derimod nedad hos allestedsnærværende farmand Hamilton i McLaren-garagen, og et kig på startrækkerne indikerer da også drama på 2. startrække, hvor vi finder Räikkönen og Hamilton.

Følg med i morgen og se, om briten kan nøjes med at "cruise" sig hjem på en 5. plads og dermed et mesterskab, selv om Massa skulle vinde - eller om et af sæsonens løb endnu engang skal udvikle sig totalt uforudsigeligt. En drilsk påfyldningsstuds eller hjulmøtrik kan afgøre det hele.

Velkommen tilbage i morgen kl. 18:00, hvor vi sender LIVE fra Brasiliens Grand Prix.

Se det samlede kvalifikationsresultat her.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1. Felipe Massa Scuderia Ferrari
P
1:12.368 17
3. Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari
P
1:12.825 19
4. Lewis Hamilton McLaren Formula 1 Team
P
1:12.830 14
5. Heikki Kovalainen McLaren Formula 1 Team
P
1:12.917 17
12. Mark Webber Oracle Red Bull Racing
P
1:12.289 13
14. David Coulthard Oracle Red Bull Racing
P
1:12.717 16
16. Kazuki Nakajima Williams Racing
P
1:12.800 9
18. Nico Rosberg Williams Racing
P
1:13.002 8
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER