Der var ikke meget specielt over Kazuki Nakajimas første Grand Prix på hjemmebane. Nærkontakt med David Coulthard i første sving ødelagde Kazukis løb, og det gik ikke meget bedre for Nico Rosberg, der havde et teknisk problem i starten af løbet.
Nico Rosberg
Nico Rosberg var den Williams-kører, der sluttede bedst med en 11. plads.
”Vores start var dårlig på grund af et teknisk problem, så jeg faldt igennem feltet. Jeg var samtidig ret tung med brændstof. Jeg er tilfreds med min performance, og det var faktisk ret sjovt derude idag. Jeg var i stand til at overhale i den første del af løbet og køre den ene kvalifikationsomgang efter den anden hele løbet igennem.”
”Jeg gav mig 100% og var lige så hurtig som Heidfeld, som var på samme strategi, Uheldigvis var det ikke nok til at score point. Jeg flyver til Shanghai (i dag – mandag) og ser frem til at samle flere point her.”
Her ødelægges Kazuki Nakajimas løb
Kazuki Nakajima var medvirkede til, at David Coulthards sidste japanske Grand Prix kun varede 1½ sving, da de begge blev indblandet i forvirringen i første sving.
”Det var en skam. Det var meget skuffende over at have det uheld i første sving, men jeg kunne ikke gøre noget ved det. Efter uheldet prøvede jeg at gøre mit bedste resten af løbet. Vores racepace var ikke stor, så jeg kunne ikke gøre nogen fremskridt. Vi er nødt til at tage herfra og arbejde på vores performance så vi kan finde ud af, hvor vi skal forbedre os til næste gang.”
Om en uge køres der i Shanghai, og i det mindste kan Williams tage med fra Japan, at der skal gå meget galt før det kinesiske Grand Prix bliver lige så dårligt.