Det var med en blandet følelser, at Bernie Esslestone måtte se sin Formel 1 yngling, den 7. dobbelte verdensmester Michael Schumacher, forlade Formel 1.
På den ene side, var han glad for, at der igen var mulighed for at flere kunne vinde løb, på den anden side var Schumacher af stor betydning for Formel 1 og et mål at slå for de nye unge kamphaner.
Nu melder Ecclestone imidlertid ud, at hans drømmescenarie ville være, at Michael Schumacher kom tilbage til sporten for at tage kampen op mod de unge igen.
Podiet USA 2006
”At få Michael Schumacher tilbage til Formel 1 ville være helt fantastisk,” kom det fra den aldrene Eccelstone, der dog holder fast i, at flere af de nye unge piloter, som Vettel og Hamilton, fylder hans fodspor godt ud.
”Men det kunne være fantastisk med en kamp mellem Schumacher og de unge igen,” tilføjede han, selvom han også ved, at tanken er noget urealistisk.
Ecclestone siger da også, at hans drømme om Schumacher, bygger på hans skuffelse over den regerende verdensmester, Ferrari piloten Kimi Räikkönen, der ikke har vist sit potentiale i år.
”Jeg er ekstremt skuffet over Kimis indsats år og kan ikke forstår hvorfor han ikke kører som en verdensmester,” sluttede Ecclestone.