Ferraris weekend i Singapore, hvor en umiddelbar sejr til Felipe Massa og godt fulgt op af Kimi Raikkonen blev til at sandt mareridt, og slutteligt ikke blev til et eneste point til teamet.
Massa tabte løbet i forbindelse med det første pitstop, hvor han tog benzinslange og et par servicefolk med på en lille tur, og Raikkonen blev ramt af forsinkelse i forbindelse med Massa uheldige pitstop, og kørte siden et par dæk af, hvorfor hans løb sluttede før tid.
Det betød således at Lewis Hamilton, McLaren nu fører med 7 point ned til Massa, og McLaren overtog føringen i konstruktørernes mesterskab, men dog med blot 1 point. Man ser således en tæt og spændende stilling, som bare må give nogle spændende løb.
Massa var ellers flyvende i Singapore, men ak ak ak.
Ferrari ønsker ikke at glemme det første natløb nogensinde i Singapore, men vil heller ikke dvæle ved det, men Ferraris teamchef Stefano Domenicali vil hellere fokusere på de sidste 3 løb i Japan, Kina og Brasilien.
”Vi har 3 løb endnu, og vores tilgang til disse løb er det faktum, at vi går efter 1-2 sejre hver gang. Vi har potentialet til at gøre det, så vores mål er helt klar”, fortæller Domenicali.
Domenicali erkender det bliver ganske svært at gentage de samlede sejre fra sidste sæson, hvor teamet nu står i en svær situation, men han gør opmærksom på at teamet før har gjort det sværeste og vundet alligevel til sidst.
Og hvem husker ikke 2007´s sidste løb i Brasilien, hvor det også så meget svært ud for Ferrari og Raikkonen, hvor det alligevel lykkedes med held og styrke at vinde det samlede mesterskab. Domenicali er fortrøstningsfuld, da han gør opmærksom på Ferraris store styrke, hvorfor teamet tror på det og langt fra har givet op.