• Forside

Vejrudsigten for Italiens Grand Prix

Så nærmer vi os årets sidste Formel 1 Grand Prix på det Europæiske kontinent, der bliver afviklet i den italienske Monza Park lidt udenfor Milano. Men selvom vi normalt er vant til at have godt vejr på Monza, er der noget der tyder på, at vi har endnu et regnvejrsløb i vente.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/9 2008 klokken 14:09

Hvis vi skal stole på meteorologerne, er der en våd weekend i vente for os, der har planer om at opholde os i den grønne park tæt ved Milano.

Monza Park vil allerede fredag blive begunstiget med vand til de tørstige træer og buske - vand der kommer højt oppefra og som vil blive lagt ud på den lækre asfalt, der snor sig rundt i parken.

Temperaturerne vil ligge omkring de 20 grader, så det er heller ikke varmen, der vil blive et problem.

Lørdag vil temperaturerne komme en anelse op igen, så vi skulle komme op på 22-23 grader og en vedvarende regn, skulle blive aflyst af byger. Det kan blive noget af en udfordring i forbindelse med kvalifikationen.

Søndag vil lørdagens byger igen blive til vedvarende regn og temperaturerne får sig et nyt dyk, så vi kommer helt ned på omkring 15 grader.

Det positive er, at der ikke vil være meget vind og at en espresso ikke koster så meget!

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER