• Forside

Scuderia Toro Rosso: Berger kan gå i restauranten

Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 13/3 2006 klokken 09:03

For det gamle Minardihold var løbsresultatet betydeligt bedre end hvad man tidligere har set. Dette skyldes sikkert delvist at holdet endnu ikke kører med V8 motorer med med neddroslede V10 Cosworth. Det lykkedes således for Liuzzi at besætte 11. pladsen medens den nye pilot Scott Speed besatte 13. pladsen.

Fra Scuderia Toro Rosso's pressechef Thomas Hofmann har vi modtaget følgende udtalelser:

Tonio Liuzzi: (11) 1.33.480
”Vi havde forventet en smule mere efter den start vi havde på weekenden, men det var godt at se det ternede flag uden at have lavet nogen fejl. Desværre havde vi ikke den fart under løbet som vi havde brug for”


Liuzzi

Scott Speed: (13) 1.33.108
”Jeg er glad for at have gennemført det første løb uden at have lavet nogen fejl. Balancen i min bil var ikke helt optimal under den første del, men vi kunne forbedre det under det første pitstop. Derefter var vores fart bedre og god.”

Gerhard Berger(Holdejer)
”Det er virkeligt et godt resultat for os, og at slutte midt i feltet var virkeligt det bedste vi kunne håbe på. Det viser vores styrke i feltet og holdet kan være mere end lykkelig over at have udført et godt stykke arbejde hele weekenden igennem."

"Jeg må sige at det var en meget speciel dag at se mit første løb som holdejer. Jeg er meget tilfreds for i dette holds tidligere liv, havde folk nogen gange ondt af dig hvis du arbejdede der, men jeg tror at efter dette kan jeg gå i restauranten, uden at skulle frygte deres hånlige kommentarer.”