• Forside

Begge Williams racere tog point

Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 12/3 2006 klokken 22:03

Det lykkedes for begge Williams-racerne at gennemføre Grand Prix i Bahrain, og sågar at hente point hjem til den engelske stald.

Mark Webber sluttede på ottendepladsen medens det lykkedes for den nytilkomne tysker Nico Rosberg at hente to point fra syvendepladsen.

V8 motoren fra Cosworth imponerede liggeledes, idet det lykkedes for Nico at overhale et antal biler for enden af langsiden der passerer pitten.

Fra Williams har vi modtaget følgende kommentar:

Mark Webber (6) Tid: 1.30.28.137
”Dagens løb var superb, vi kunne virkeligt ikke bede om mere. Det var meget anvendeligt at begge biler gennemførte løbet. Vi har samlet en masse data, og dette vil hjælpe os med at forstå dækkene bedre. Malayia bliver et andet løb, og vores præstation i dag, vil virkeligt hjælpe os med at forberede os til næste weekend”

Nico Rosberg (7) Tid: 1.30.49.248
”Jeg nød det virkeligt i dag og slutresultatet var godt. Desværre lavede jeg en fejl i det første sving, idet jeg forventede at Nick Heidfeld ville give mig mere plads og hændelsen satte mig helt tilbage."

"Holdet gjorde dog en super indsats og jeg nød at kæmpe mig op igennem feltet, specielt at kæmpe med Coulthard. At få syvendepladsen og sætte den hurtigste omgang var virkeligt mere end hvad jeg kunne håbe på i mit første løb. I dag var en fantastisk start og jeg ser frem til det næste løb”