Vi begynder så småt at gøre klar til sæsons første kvalifikation. Som det er blevet tradition, så betyder starten på en ny sæson også introduktionen af et nyt kvalifikationsformat. Dette års udgave er en af de mere komplicerede som FIA har fundet på, og derfor følger her en kort gennemgang af
forløbet af kvalifikationen.
Først deltager alle 22 kørere i en 15 minutters session, hvorefter de seks langsomste bliver sorteret fra. Herefter gentages processen med de resterende 16 kørere, og igen udelukkes de seks langsomste kørere fra at deltage i det videre forløb. Til sidst køres en 20 minutters session med de 10 tilbageværende kørere. For en mere udførlig gennemgang af reglerne henvises til artikel om
href="/nyheder/default.php?id=24">2006 reglementet.
Anthony Davidson i Bahrain under den frie træning
Der har indtil nu været afviklet tre frie træninger, hvor de to første bar præg af fredagspiloterne idet disse ikke har problemer med forbruget af dæk, samt at den nye kvalifikation nu kræver flere omgange, hvilket betød af bilerne der ventes at skulle igennem hel kvalifikationen ikke var meget på banen. Den første frie træning blev vundet af Robert Kubica i en BMW Sauber med tiden 1'32"170. Den anden tog Anthony Davidson sig af med tiden 1'31"353, medens formiddagens frie træning igen blev taget af en Honda pilot nemlig Jenson Button med tiden 1'31"857.