Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 20/6 2008 klokken 19:06
En historie bragt her på BMF1 kan nu afkræftes. Historien om Lewis Hamiltons dyre nummerplade var i virkeligheden en and. Det skriver blandt andet websitet Pitpass. Lewis Hamilton måtte afkræfte historien, som han først hørte om på Magny-Cours.
Vi bringer her Lewis Hamiltons udtalelser til journalisterne på Magny-Cours.
”Det lyder som den værste nummerplade jeg har hørt om. Jeg er ikke dum nok til at spendere et par hundredetusinde pund på en forbandet nummerplade. ”
”Jeg vil end ikke spendere et par hundrede pund på en nummerplade. En nummerplade er en nummerplade. Det betyder ikke noget for mig. Jeg har først hørt om det i dag. Det var første gang jeg hørte om det.”
BMF1 beklager denne fejl.