• Forside

FIA testede nye Safety Car procedure

Umiddelbart efter 2. frie træning testede FIA en ny procedure for at sætte Safety Car'en på banen. Det nye system giver køreren direkte besked i raceren med en gul lampe.

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 20/6 2008 klokken 18:06

Da 2. frie træning var slut og alle bilerne havde taget det ternede flag, testede FIA en ny procedure for at sætte sikkerhedsvognen på banen. Alle marshalls langs banen, viste det (alt for) velkendte "SC"-skilt. Desuden viste FIAs timing-skærm teksten "Safety car deployed".

Det nye tiltag var, at en gul lampe lyste i alle bilerne og indenfor 5 sekunder skulle kørerne trykke på en knap og sætte bilen i "Safety Car mode". Derefter skulle alle kørere køre i pit med "Safety Car Mode" slået til.

Mercedes CLK 63 AMG Safety Car (2007 modellen).

Det er endnu uvist om FIA vil indføre det nye tiltag i løbet på søndag. Der har tidligere været testet systemer til at informere kørerne om flag, men ingen af har været gode nok til at blive brugt i løbene.

Testen forløb, så vidt vides, godt.

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1 Nicolai grundlagde Bil Magasinets Formel 1 side sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

RELATEREDE NYHEDER