Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 2/1 2006 klokken 14:01
I midten af december 2005 offentliggjorde Ferraris hovedsponsor, verdens største teleselskab Vodafone, at de fra og med 2007 fremover kun ville skrive checks ud til Ferraris ærkekonkurrent McLaren, hvilket utvivlsomt var en streg i regningen for italienerne.
Trods benægtelser fra Ferraris præsident Luca di Montezemolo, har der siden nyheden været flere spekulationer omkring begyndende pengeproblemer hos Scuderia, men de forstummer sikkert nu.
I dag forlyder det nemlig, at Ferrari har tegnet sponsorkontrakt med det sydafrikanske diamantmine konsortium De Beers, der menes at have kontrol med mere end 80 % af verdens samlede diamanthandel.
Det er ikke småpenge der er tale om, idet den årlige check fra Vodafone menes at være på 40 mio. dollars pr. år. Så sydafrikanernes markedsalyser må have påvist et stort kundepotentiale hos alverdens Formel 1 fans.
Foruden De Beers sponsoreres Ferrari fortsat af tobaksgiganten Marlboro.