• Forside

Løbsrapport - Monaco

Lewis Hamilton tog sæsonens anden sejr, og sin første på den snævre gadebane i det lille fyrstendømme, Monaco. Dermed overhalede briten Kimi Räikkönen i kampen om mesterskabet.

Af: (@bmf1.dk) d. 25/5 2008 klokken 22:05

Der var masser af dramatik og spænding, i den sjette runde af dette års mesterskab.

Regnen silede ned over tilskuere og kørere, og allerede før starten, var der masser af spænding.

Inden starten gik, måtte Heikki Kovalainen skubbes i pit, da han stallede bilen. Det betød en start fra pitten og en sandsynligvis skummende Heikki Kovalainen.

Men alle kom fra start, især Felipe Massa, der uden problemer, kørte fint fra start. Han blev dog hurtigt presset bagfra af en imponerende Lewis Hamilton, der lige kom mellem Massa og Kimi Räikkönen, som missede starten.

De to forreste fik hurtigt sat foden det rigtige sted, og øgede afstanden til de resterende, men kun indtil syv omgange inde i løbet.

Lewis Hamilton fik lige skubbet til barrieren ved Swimming Pool og det betød et punkteret bagdæk. Hans tidlige og uventede stop betød dog på den anden side, at han fik rigelit med brændstof ombord, og kunne også skifte fra våde til tørre dæk, lige som banen var blevet tør.

Hamilton var dog langt fra den eneste kører der lavede fejl, for Massa lavede selv en, mens Kimi Räikkönen fik noteret to.

Massa fik sat foden lidt forkert og bremsede cirka midt i løbet lidt for sent i St. Devote. Det betød, at en sublim Robert Kubica kunne smutte forbi og førte dermed løbet længe.

Grundet Hamiltons snedige strategi kunne han overtage føringen fra Kubica, da denne pittede, og Massa nåede aldrig tilbage på førstepladsen, dertil var Hamilton ganske enkelt for god i dag. Brasilianeren sluttede nummer tre, bag Robert Kubica, der fik samlet sig vigtige point.

Adrian Sutil, den tyske Force India kører, har fået en del knubs med på vejen herfra. Men han var som forandret. I sin under-præsterende racer, kørte han et velovervejet og modent løb, og kørte sig til placeringerne, i stedet for at vente på at andre udgik.

Han lå længe helt som nummer fem, og kunne få et sensationelt løb, havde det ikke været for Kimi, der ødelagde en perfekt dag. Da safetycar kom på banen sent i løbet, lå bilerne meget tæt, og Kimi, der slingrede for at få varme i dækkene, mistede fuldstændigt styringen på vej ud af tunnelen og bankede direkte op bag Sutil. Et ødelagt hjulophæng til Sutil og en ny næse til Kimi, men løbet var slut for tyskeren, der græd som en pisket bagefter. Forståeligt nok.

Mark Webber, der pittede tidligt og mistede meget tid, klarede skærene flot og sluttede på en flot fjerdeplads, og sikrede Red Bull fem vigtige point.

Sebastian Vettel havde også et fint løb uden vanskeligheder, og præcis som Webber, benyttede ogsa han en et-stops strategi. Han sluttede som femmer i den nye STR-racer.

Rubens Barrichello, der gennem store dele af løbet kæmpede med Nakajima, Glock, Trulli og andre, fik lige netop sikret sig en sjetteplads i løbet og fik endelig lidt point på kontoen for Honda-teamet.

Førnævnte Nakajima sluttede på en flot 7. plads og kørte et fint, men lidt stille løb, selvom han blev truet flere gange bagfra.

Og så Kovalainen. Han skulle så grueligt meget i gennem, før det ternede flag var i syne. Startende fra pitten og dermed sidst, kæmpede finnen med alt han havde lært. Han fik kørt sig op gennem feltet, trods kraftig trafik, og sluttede lige bag Nakajima på den sidste pointgivende plads.

Kimi Räikkönen lavede en del fejl, der i sidste ende kostede ham værdifulde point lg føringen i mesterskabet. På 27. omgang kyssede han barrieren ved St. Devote, og med få omgange tilbage, smækkede han op bag Sutil, der sendte finnen i pit og Sutil tidligt i bad.

Fernando Alonso havde også et spændende løb. Mens løbet stadig var nyt og vådt, kom han for tæt på Heidfeld, hvilket kostede ham et tidligt stop og en ny frontvinge. Også Alonso nåede at ramme barrieren undervejs og sluttede tier.

Jenson Button var også i nærkontakt med Heidfeld. Igen kostede det en frontvinge og englænderen endte på en kedelig 11. plads, foran Toyota-duoen Glock og Trulli, der som de andre, kæmpede i regnen.

Heidfeld havde et mareridt af et løb. Han havde masser af små uheld, blev ramt af både Alonso og Button, og mistede meget tid, før han sluttede på en anonym 14. plads.

David Coulthard kørte ind i barrieren lige før det store berømte casino, og lige efter ham kom Bourdais, der ikke havde en chance.

Giancarlo Fisichella parkerede sin bil tidligt med gearkasse problemer, mens Nelson Piquet, som så mange andre, havde svært ved at styre bilen. Efter at få skiftet til tørre dæk, styrede han direkte ind i væggen og var ude.

Nico Rosberg havde et meget svært løb. Det startede med en ødelagt frontvinge, en af mange under dagens løb, da han ramte Alonso bagfra i Casino-hårnålen. Han sluttede løbet efter 62 omgange, da han ramte væggen meget hårdt og smadrede sin racer i Swimming Pool.

Sidste mand der ikke fuldførte løbet, var virkelig dagens mand, Adrian Sutil. Han var på vej mod et chokerende resultat, på den gode måde, da han lå og hyggede sig på en fjerdeplads, og kunne holde Räikkönen bag sig. Det fandt finnen sig ikke i, og satte effektivt Sutil ud af spillet.

Hamilton vandt løbet, efter sit tidlige pitstop, og kunne trække tid ud af de bagved kørende. Da Rosberg udgik, kom der Safetcar på banen, og feltet blev samlet igen. Alligevel formåede han at holde hovedet koldt og tog det ternede flag, foran Kubica og Massa.

Sejren betyder, at Hamilton har overtaget førstepladsen med 38 point, tre ned til Räikkönen og fire ned til Massa.

Det betyder derimod at Ferrari beholder føringen i konstruktør mesterskabet, men Heidfelds dårlige resultater i de sidste to løb, betyder, at McLaren har overhalet BMW Sauber.

Næste gang det går løs, er i Montreal, en bane hvor vi sidste år så masser af dramatik og spænding.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. 3. Lewis Hamilton McLaren Formula 1 Team
P
2T00:42.742 2 10
3. 1. Felipe Massa Scuderia Ferrari
P
2T00:47.542 2 6
4. 9. Mark Webber Oracle Red Bull Racing
P
2T01:01.942 1 5
7. 13. Kazuki Nakajima Williams Racing
P
2T01:12.842 1 2
8. 4. Heikki Kovalainen McLaren Formula 1 Team
P
2T01:15.842 2 1
9. 2. Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari
P
2T01:16.442 3 0
DNF / Ikke-fuldførte
16. 6. Nico Rosberg Williams Racing
P
59 omg. 4 0
19. 15. David Coulthard Oracle Red Bull Racing
P
7 omg. 0 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)