- Forside
BMF1 i Barcelona – Lørdag
Sent i seng og tidligt op. Sådan er det ofte, når man er til race og lørdag morgen var ingen undtagelse. Med tunge øjenlåg stod BMF1’s udsendte skribent op klokken alt for tidlig for at gøre sig klar til at tage til Formel 1. Sikke en dag. Der var kun en kører og et team, der duede i Barcelona og det var Fernando Alonso og Renault.
Fernando Alonso i R28 med hajfinne
. Copyright Michael Ewert
Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 27/4 2008 klokken 01:04
De sidste par uger har alle, der har fulgt lidt med i Formel 1 kunne læse om Fernando Alonsos næsten apokalyptiske muligheder. Renault havde ingen chancer for at opnå noget i Barcelona, ja måske resten af sæsonen. Alligevel var der fest og glade dage hele vejen rundt på banen for den mandfolkepræstation, som Fernando Alonso lavede i dag. En spændende dag med Formel 1 blev afsluttet med et hårdtkørt GP2 løb, hvor der ikke blev givet ved dørene. Men dagen skulle jo lige starte.
Det gjorde den jo som bekendt tidligt i morges for mit vedkommende, og efter endt morgenmad og sikring af ekstra batterier til kameraet var jeg klar til at stige ud i den ventende bus, der kun ventede på mig. Derfra gik bussen til Hard Rock Cafe Barcelona, hvor Anne fra Grand Prix Tours stod klar med nogle af turens deltagere inden vi til sidst hentede Gitta, også fra Grand Prix Tours, samt resten af gæsterne ved Hotel Montblanc. Forude ventede en hel dag med herlig motorsport og da vi slap nemt igennem den katalanske morgentrafik ankom vi tidligt til banen.
Giancarlo Fisichella i Force India raceren
Derfra gjaldt det om at komme ind på banen og finde et sted og overvære lørdagens ene times træning. Jeg slog mig sammen med to gæve gutter, hvor af den ene var til Formel 1 for første gang. Efter hvad der føltes som en halv maraton, men nok nærmere var en kilometer til halvanden satte vi os godt til rette ved udgangen af Curva Würth. Derfra kan man se bilerne køre op ad bakken mod sving otte inden de kommer til Curva Campsa, hvilket er svinget, der deler banen i to halvdele. Højt placeret kan man med sit kamera komme over de forbistrede trådhegn, der naturligvis er hele vejen rundt om banen.
Jeg husker ikke, hvilken bil der kom først forbi. Ej heller de næste biler, men det var vist nok Force India og Toyota, der startede med at køre ud til lørdagens træning. Ingen var dog i tvivl, når der kom en Renault og slet ikke bil nummer 5 med Fernando Alonso. Trut i tågehorn, begejstrede glædesudbrud og masser af larm kom der hver gang Alonso kom forbi, og da så Alonso kørte sig godt op i tidstabellen var der larm. Da den frie træning var forbi takkede jeg mine to meddeltagere og satte kursen mod Tribuna H, der ligger i den afsluttende snegl på banen med udsigt ned til RACC chikanen og to storskærme placeret centralt.
"Bimmer" og Thorstein efter den frie træning
Turen bagom banen vidste jeg kunne tage lang tid, da man går langs banen og der er mange mennesker, der benytter de to timer mellem den frie trænings afslutning og kvalifikationens begyndelse. På store dele af området er stierne brede, men så er der lige den ”svalegang”, hvor der næsten ikke er plads til alle de folk, der vil i hver sin retning. Men så gik tiden med det og heldigvis har man nu lagt diverse Official Team Merchandise boder, Circuit de Catalunya boder og madboder på bagsiden, så der er masser at se på på sin vej. Men jeg kom da lettere forsinket frem til min tribuneplads, satte mig godt til rette, så nogle kedelige Porsche 911 Super Cup racere køre lidt rundt (måske ikke helt fair at kalde en Porsche 911 kedelig, men ovenpå Formel 1, så er næsten alt kedeligt) og så ellers bare vente på kvalifikationen skulle gå i gang.
En sød sælger af Renault og Fernando Alonso bluser
Du kan andetsteds på BMF1 læse om dagens kvalifikation, men da Fernando Alonso kørte hurtigste tid kort før afslutningen på Q3 brød det meste af tribunen ud i glædeshop, råb og klapsalver, så man næsten var bange for tribunen ville bryde sammen.Selv da Kimi Räikkönen tog pole position i de døende sekunder stoppede glæden ikke hos de mange ”Alonsi”.
Fernando Alonso i R28 med hajfinne
Der var jubel på tribunen, da Alonso kørte hurtigste tid under kvalifikationen
Rubens Barrichello i Honda RA108 komplet med ekstra vinger på fronten
Så var der kun sæsonens første GP2 løb tilbage på dagens planlagte program inden vi skulle hjem med bussen til hotellerne, og jeg kan kun sige ”sikke et løb”, hvis man ikke ser på løbet med danske øjne. Alvaro Parente, Christian Bakkeruds holdkammerat, tog teten fra spids, da pole sitter Pastor Maldonado bummede starten. Parente var siden under voldsomt pres fra Bruno Senna, mens Andreas Zuber lå og ventede på en fejl fra Parente eller Senna. Den kom dog aldrig, og Alvaro Parente kunne køre sejren i mål i hans allerførste GP2 løb.
Christian Bakkerud i GP2 hovedløbet i Barcelona
Christian Bakkerud, ja han udgik som sædvanlig. Problemer med den rygskade han pådrog sig sidste år var årsagen, men det er ikke helt fair at give Christian den fulde skyld for dagens resultat. På den første rigtige løbsomgang blev han ramt bagfra i RACC chikanen (den nye chikane på banen bygget til 2007 løbet), og måtte køre en hel omgang med problemer. Typisk tænkte man som tilskuer på banen, men Bakkerud kom da tilbage på banen og kørte en del omgange i et hæderligt tempo, når man så på de biler, der lå lige foran og efter ham.
På grund af en tidlig safetycarperiode gik alle biler meget tidligt i pit for at få overstået deres obligatoriske to-hjulspit stop, og det betød at alle kørere skulle passe godt på deres dæk for at de kunne holde hjem. Det gjorde Pastor Maldonado ikke. Han var en fryd at se på banen, hvor han kørte sig op i midterfeltet, men så forsvandt grebet i dækkene og Maldonado havde lige pludselig svært ved at bremse ned mod Curva La Caixa.
En kreativ Renault racer
Alt i alt et kanonløb at se på som tilskuer. Alting har dog sin ende, så da GP2 var slut var det om at finde tilbage til bussen. Den aftalte tidsplan var lige lovlig stram, når man skal igennem det officielle merchandiseområde med de store teamboder og udstillede biler. Det bliver først i morgen, at jeg får kigget ordentligt nærmere på dette.
Resten af aftenen var til fri disposition. Motorsportsjournalisten og – fotografen Peter Nygaard kom forbi Hotel Montblanc, hvor han fortalte om de seneste to dages begivenheder og opdaterede gæsterne med sidste nyt fra pitten. En tilbagevendende begivenhed ved Grand Prix Tours Formel 1 arrangementer. Jeg valgte dog selv at springe denne seance over, for i stedet at hellige mig nogle af de kulturelle begivenheder, som man skal se, når man er i Barcelona. Så jeg var lettere uheldig, da katedralen i Barcelona var under renovering.
Lige efter interviewet til Barcelona TV
Det lykkedes mig dog at se så turistagtig ud, at jeg blev interviewet af Barcelona TV omkring mit besøg i Barcelona og hvem jeg holdt med. Nu var vi jo i Barcelona, så det blev Fernando Alonso, men i virkeligheden er jeg egentlig ligeglad med, hvem der vinder løbet i morgen, så længe jeg som tilskuer på banen bliver godt underholdt.
Så det blev en tur op og ned af La Rambla og så ellers hjem og kigge billeder. Digitalfotos er jo gratis, men de tager en afsindig lang tid at kigge igennem, når man som jeg endte med at få taget mere end 1.200 fotos. De fleste af disse skal slettes, men hellere tage tre for mange end et for lidt.
Derfor er klokken nu over midnat. Min seng har kaldt på mig i lang tid for i morgen starter vi op igen. En time tidligere end i dag, så jeg bliver hentet klokken 7.00 for at vi kan komme frem til banen i god tid, selv hvis vi skulle sidde fast i en større trafikprop. Alonsos startplacering som nummer to gør det nok ikke nemmere at komme til banen.
Så med disse ord vil jeg sige godnat!
Det gjorde den jo som bekendt tidligt i morges for mit vedkommende, og efter endt morgenmad og sikring af ekstra batterier til kameraet var jeg klar til at stige ud i den ventende bus, der kun ventede på mig. Derfra gik bussen til Hard Rock Cafe Barcelona, hvor Anne fra Grand Prix Tours stod klar med nogle af turens deltagere inden vi til sidst hentede Gitta, også fra Grand Prix Tours, samt resten af gæsterne ved Hotel Montblanc. Forude ventede en hel dag med herlig motorsport og da vi slap nemt igennem den katalanske morgentrafik ankom vi tidligt til banen.
Derfra gjaldt det om at komme ind på banen og finde et sted og overvære lørdagens ene times træning. Jeg slog mig sammen med to gæve gutter, hvor af den ene var til Formel 1 for første gang. Efter hvad der føltes som en halv maraton, men nok nærmere var en kilometer til halvanden satte vi os godt til rette ved udgangen af Curva Würth. Derfra kan man se bilerne køre op ad bakken mod sving otte inden de kommer til Curva Campsa, hvilket er svinget, der deler banen i to halvdele. Højt placeret kan man med sit kamera komme over de forbistrede trådhegn, der naturligvis er hele vejen rundt om banen.
Jeg husker ikke, hvilken bil der kom først forbi. Ej heller de næste biler, men det var vist nok Force India og Toyota, der startede med at køre ud til lørdagens træning. Ingen var dog i tvivl, når der kom en Renault og slet ikke bil nummer 5 med Fernando Alonso. Trut i tågehorn, begejstrede glædesudbrud og masser af larm kom der hver gang Alonso kom forbi, og da så Alonso kørte sig godt op i tidstabellen var der larm. Da den frie træning var forbi takkede jeg mine to meddeltagere og satte kursen mod Tribuna H, der ligger i den afsluttende snegl på banen med udsigt ned til RACC chikanen og to storskærme placeret centralt.
Turen bagom banen vidste jeg kunne tage lang tid, da man går langs banen og der er mange mennesker, der benytter de to timer mellem den frie trænings afslutning og kvalifikationens begyndelse. På store dele af området er stierne brede, men så er der lige den ”svalegang”, hvor der næsten ikke er plads til alle de folk, der vil i hver sin retning. Men så gik tiden med det og heldigvis har man nu lagt diverse Official Team Merchandise boder, Circuit de Catalunya boder og madboder på bagsiden, så der er masser at se på på sin vej. Men jeg kom da lettere forsinket frem til min tribuneplads, satte mig godt til rette, så nogle kedelige Porsche 911 Super Cup racere køre lidt rundt (måske ikke helt fair at kalde en Porsche 911 kedelig, men ovenpå Formel 1, så er næsten alt kedeligt) og så ellers bare vente på kvalifikationen skulle gå i gang.
Du kan andetsteds på BMF1 læse om dagens kvalifikation, men da Fernando Alonso kørte hurtigste tid kort før afslutningen på Q3 brød det meste af tribunen ud i glædeshop, råb og klapsalver, så man næsten var bange for tribunen ville bryde sammen.Selv da Kimi Räikkönen tog pole position i de døende sekunder stoppede glæden ikke hos de mange ”Alonsi”.
Så var der kun sæsonens første GP2 løb tilbage på dagens planlagte program inden vi skulle hjem med bussen til hotellerne, og jeg kan kun sige ”sikke et løb”, hvis man ikke ser på løbet med danske øjne. Alvaro Parente, Christian Bakkeruds holdkammerat, tog teten fra spids, da pole sitter Pastor Maldonado bummede starten. Parente var siden under voldsomt pres fra Bruno Senna, mens Andreas Zuber lå og ventede på en fejl fra Parente eller Senna. Den kom dog aldrig, og Alvaro Parente kunne køre sejren i mål i hans allerførste GP2 løb.
Christian Bakkerud, ja han udgik som sædvanlig. Problemer med den rygskade han pådrog sig sidste år var årsagen, men det er ikke helt fair at give Christian den fulde skyld for dagens resultat. På den første rigtige løbsomgang blev han ramt bagfra i RACC chikanen (den nye chikane på banen bygget til 2007 løbet), og måtte køre en hel omgang med problemer. Typisk tænkte man som tilskuer på banen, men Bakkerud kom da tilbage på banen og kørte en del omgange i et hæderligt tempo, når man så på de biler, der lå lige foran og efter ham.
På grund af en tidlig safetycarperiode gik alle biler meget tidligt i pit for at få overstået deres obligatoriske to-hjulspit stop, og det betød at alle kørere skulle passe godt på deres dæk for at de kunne holde hjem. Det gjorde Pastor Maldonado ikke. Han var en fryd at se på banen, hvor han kørte sig op i midterfeltet, men så forsvandt grebet i dækkene og Maldonado havde lige pludselig svært ved at bremse ned mod Curva La Caixa.
Alt i alt et kanonløb at se på som tilskuer. Alting har dog sin ende, så da GP2 var slut var det om at finde tilbage til bussen. Den aftalte tidsplan var lige lovlig stram, når man skal igennem det officielle merchandiseområde med de store teamboder og udstillede biler. Det bliver først i morgen, at jeg får kigget ordentligt nærmere på dette.
Resten af aftenen var til fri disposition. Motorsportsjournalisten og – fotografen Peter Nygaard kom forbi Hotel Montblanc, hvor han fortalte om de seneste to dages begivenheder og opdaterede gæsterne med sidste nyt fra pitten. En tilbagevendende begivenhed ved Grand Prix Tours Formel 1 arrangementer. Jeg valgte dog selv at springe denne seance over, for i stedet at hellige mig nogle af de kulturelle begivenheder, som man skal se, når man er i Barcelona. Så jeg var lettere uheldig, da katedralen i Barcelona var under renovering.
Det lykkedes mig dog at se så turistagtig ud, at jeg blev interviewet af Barcelona TV omkring mit besøg i Barcelona og hvem jeg holdt med. Nu var vi jo i Barcelona, så det blev Fernando Alonso, men i virkeligheden er jeg egentlig ligeglad med, hvem der vinder løbet i morgen, så længe jeg som tilskuer på banen bliver godt underholdt.
Så det blev en tur op og ned af La Rambla og så ellers hjem og kigge billeder. Digitalfotos er jo gratis, men de tager en afsindig lang tid at kigge igennem, når man som jeg endte med at få taget mere end 1.200 fotos. De fleste af disse skal slettes, men hellere tage tre for mange end et for lidt.
Derfor er klokken nu over midnat. Min seng har kaldt på mig i lang tid for i morgen starter vi op igen. En time tidligere end i dag, så jeg bliver hentet klokken 7.00 for at vi kan komme frem til banen i god tid, selv hvis vi skulle sidde fast i en større trafikprop. Alonsos startplacering som nummer to gør det nok ikke nemmere at komme til banen.
Så med disse ord vil jeg sige godnat!