• Forside

Spaniens Grand Prix. 2. Frie træning. Ferrari i front

Dagens anden træning viste endnu engang, at Kimi Raikkonen har noget at hævne efter andenpladsen i Bahrain, men Renault blandede sig helt fremme på 2. og 3. pladsen. Spændende at se om de kan holde formen.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 25/4 2008 klokken 17:04


Dagens anden frie træning i Spanien, bød på flere overraskelser.
De to Force India piloter tog tideligt teten og satte de etablerede hold på en hård prøve, hvilket kan gå hen og vise sig at gøre kvalifikationen ekstra spændende. Men Force India var ikke de eneste der formåede at overraske positivt.

Nilson Piquet Jr. viste vejen for Renault, ved at besætte andenpladsen i træningen, lige foran den dobbelte verdensmester Fernando Alonso på trediepladsen. Således er der noget der tyder på, at Renault har fundet formen og Alonso endelig får den bil han skal bruge, for at gøre sig håb om igen at få point.

Efter de to Renaulter fandt vi Nakajima i den ene Wiliams racer, der lige formåede at komme ind før Massa i den anden Ferrari.

Felipe Massa har ikke den fart i raceren som vi så i Baharin, men mon ikke han formår at få sat bilen helt rigtigt op til kvalifikationen?

Mark Webber formåede at sætte sin Red Bull racer ind på den 6. Hurtigste tid, lige foran Nico Rosberg i den anden Williams, som han igen lader til at have problemer med at få til at makke ret.

I den negative ende, må man sige at de to McLaren piloter befinder sig. Lewis hamilton formåede kun at plasere sig på en 11. Plads, mens det gik endnu værre for Kovalainen, der måtte tage til takke med en 16. Plads, der var tæt på 1½ sekund langsommere end Raikkonens hurtigste tid.

Er der problemer hos McLaren, eller tester de et anderledes setup end de øvrige hold? Det bliver vi klogere på i morgen, når vi skal se den tredje træning og ikke mindst kvalifikationen.
Den anden træning har i hvertrfald vist en noget anderledes rækkefølge.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER