For Heikki Kovalainen er førsteprioriteten ikke at slå holdkammeraten. Det fortæller han til den engelske tabloid-avis ´Daily Star´, hvor han også åbent indrømmer, at han selv er overrasket over den gode sæsonstart.
”Hvis vi ligger tre og fire og jeg er foran ham, så for at være ærlig så tænker jeg på de to kørere foran mig.”
”Jeg tror på mig selv. Jeg er ikke bange for nogen. I løbet tænker jeg ikke ´Hvor er Lewis?´”
Heikki Kovalainen tænker ikke på Lewis som den største konkurrent. Den største konkurrent er køreren foran ham.
”Jeg havde ikke forventet at kæmpe om podieplaceringer og pole positions lige med det samme. Det har været lidt overraskende.”
Hvordan det går Heikki Kovalainen i Spanien kan du selvfølgelig læse om her på BMF1.