Da Toyota i 1999 annoncerede, at de ville stille med et komplet Formel 1-team, var der lige mange der lo og hånede dem, som der var folk der støttede op om ideen. Toyota havde i mange år været en dominerende styrke i rally, med fire mesterskaber, men succesen dalede efter 1996. Toyota fortsatte med at vinde løb, men kunne ikke opnå de samme resultater som før.
I 1997 meddelte man, at firmaet ville koncentrere sig om sportsvogne, blandt andet som deltager i Le Mans. Men efter to forsøg uden sejre, pakkede man Le Mans drømmen ned igen.
Da Toyota så meddelte at man havde lukket ned for stort set alt andet, for udelukkende at koncentrere sig om Formel 1, kom der mange skeptikere ud af skabet. Med de skuffende resultater i motorsport siden 1996, kan man vel ikke bebrejde dem.
Alligevel var der optimisme at spore, allerede i begyndelsen. Toyota, som bilfabrikant, er verdens største, og har en enorm økonomisk formåen. Mange mente derfor, at det bare var et spørgsmål om tid, før man så en rød-vid Toyota ligge forrest i feltet. men som vi ved nu, var det ikke så ligetil.
Da man skulle begynde på at udvikle den første Formel 1-bil, havde man gjort sig mange tanker. De fleste af de daværende teams, lå i det der kaldes Motorsport Valley, et område i England, der huser stort set alle teams, med undtagelse af Ferrari, Toro Rosso og et par andre. Toyota valgte ikke at basere sin fabrik i området. Derudover valgte Toyota ikke at indgå i et samarbejde omkring udvikling af chassis, men lavede alt selv.
Gennem 2001 testede Toyota deres prototype TF101, og også deres testkørere, på hele 11 Formel 1 baner. Ideen var at samle telemetri og oplysninger der kunne bruges, så man kunne være et skridt foran de andre, uden at have deltaget i et eneste F1-løb.
Informationerne der blev indsamlet, dannede grundlag for TF102, teamets første rigtige Formel 1-racer. Finske Mika Salo, der taler japansk, samt Allan McNish blev annonceret som teamets line-up. McNish havde kørt i Toyota´s GT-One i Le Mans 1999.
TF102´eren var designet af Gustav Brunner, der tidligere har arbejdet for Ferrari og Minardi, og bilen havde et mere konventionelt look på den aerodynamiske side, end testbilen.
Cristiano da Matta
Trods et af de største budgetter i feltet, blev debuten en sejlivet affære for at holde hovedet oven vande. Teamets første point, scoret af Mika Salo, kom i årets første løb i Australien, men var et resultat af at halvdelen af feltet var udgået, på grund af en ulykke forårsaget af Ralf Schumacher og Rubens Barrichello, der tørnede sammen i første sving.
Teamets andet point, ligeledes af Salo, kom i Brasilien, og det var det. Alle vidste at det ville blive svært det første år, men Toyota var gået ud i medierne inden debuten og havde sagt, at de forventede podieplaceringer og at de kunne være med i kampen om mesterskabet. Toyota sluttede året med to sølle point, det samme som Minardi, men dog foran Arrows, der løb tør for penge midtvejs i sæsonen.
Hverken McNish eller Salo fik forlænget deres kontrakt efter Toyota´s magre debut-år. Skuffelsen stod mejslet i ansigterne på de høje herrer i deres stivede hvide skjorter, så man kiggede sig om efter nye talenter. Brasilianske Cristiano da Matta, der året forinden havde vundet ChampCar-mesterskabet i en bil med Toyota-motor, blev tilbudt det ene sæde, mens det andet gik til den tidligere BAR-kører, franskmanden Olivier Panis.
Ricardo Zonta på Laguna Seca.
Sæsonen 2003, blev bedre end i 2002, med seksten point til teamet. De to kørere havde lagt sig i selen og scorede point adskillige gange gennem sæsonen. Den bedste placering var en femteplads i Tyskland (Panis, red.), mens de bedste øjeblikke for Toyota det år, var da da de to biler lå 1-2 i det britiske Grand Prix, takket være pit-stop under safety-car. De seksten point sikrede Toyota en 8. plads i konstruktørernes mesterskab, foran Jordan og Minardi.
2004 blev en rutschebane af dårlige resultater og kører-udskiftninger. Teamet startede året med den samme line-up som året før, Panis og da Matta. Da Matta forlod teamet efter det tyske Grand Prix, da det stod klart, at han ikke kunne levere de fornødne resultater. Som erstatning blev Ricardo Zonta udnævnt til løbskører, han havde været testkører i 2003, men han nåede kun at køre fire løb, før Jarno Trulli overtog tøjlerne.
I slutningen af sæsonen, fortalte Panis, at han stoppede karrieren, og da man nåede Brasilien lod han Zonta, der havde overladt sit sæde til Trulli, køre sit hjemmeløb. Hverken Trulli eller Zonta scorede point i de senere løb, selvom Trulli dog kvalificerede sig hæderligt i de to løb han var med i. Senere i Trulli´s karriere, har man set, at han er utrolig dygtig til at sætte hurtige omgangstider under kvalen.
Mike Gascoyne, Renault´s designer på det tidspunkt, blev headhuntet til Toyota i starten af året og det hjalp. Resultaterne blev mere håndfaste, i stedet for et par heldige overhalinger hist og her, eller fordi de forankørende droppede ud. Det blev kun til 9 point til Toyota det år, og de beholdt deres 8. plads i konstruktør-mesterskabet.
Jarno Trulli, Japan 2004
Men 2004 var også kendt for en stor skandale omkring industri-spionage. Toyota blev beskyldt for at være skyldig i spionage mod Ferrari, som mente at Toyota havde stjålet dokumenter fra dem. Dette betød en hel sæson, hvor fans kommenterede omkring de mange ligheder mellem Toyota´s TF104 og Ferrari´s F2003-GA.
Distriktsanklageren fra Køln, som var øverste myndighed på området, da Toyota har hovedsæde i byen, sagde: "Der er en enorm mængde materiale. Vi har brug for at printe over 10.000 sider, for at få det hele med."
Toyota nægtede at udlevere deres egne data til Ferrari, af frygt for at det italienske team skulle få en fordel af af Toyota´s dokumenter, der var blevet blandet sammen med Ferrari´s.
2005 blev et fantastisk år for Toyota. Zonta fik endnu en gang sparket, og i stedet kom Ralf Schumacher til fra Williams. Ved præsentationen af TF105, sagde Schumacher, at han havde en bedre chance for at vinde titlen med Toyota, end han nogensinde havde haft med Williams.
Jarno Trulli og Ralf Schumacher på Imola 2005
Teamet fik en stærk start på sæsonen, med Trulli der kvalificerede sig som nummer to i åbningsløbet i Melbourne. Derefter snuppede han to andenpladser i de næste to løb. Performance mæssigt dykkede det hele en smule efter de tre første løb, og Trulli´s eneste podieplads derefter, var en tredjeplads i Spanien.
Ralf Schumacher gjorde ligeledes et godt arbejde. Han sikrede teamet to tredjepladser i henholdsvis Ungarn og Kina. Schumacher endte på en sjetteplads i mesterskabet med 45 point, mens Trulli lå lige efter på en syvendeplads med 43. Alt i alt blev 2005 teamets bedste nogensinde. De scorede point i alle løb, med undtagelse af Melbourne og det særdeles omdiskuterede Grand Prix på Indianapolis, hvor blot seks biler gennemførte.
Jarno fejrer tredjepladsen til Spaniens GP
I 2006 fortsatte man med Trulli og Schumacher som kørere, men det blev sværere end 2005. Toyota var de første til at afsløre deres nye racer, ideen var at indgyde frygt hos konkurrenterne og sikre en fordel. Man ville vise, at man havde overskud og at man var klar længe før de andre.
Det var man bare ikke. Under vintertesten blev det klart, at bilen, om ikke var ringe, så i hvert fald middelmådig. Begge kørerne kæmpede en brav kamp for at score point. Ralf Schumachers tredjeplads i Australien, blev teamets eneste podieplads det år, og efterfølgende var det bedste resultat for tyskeren en fjerdeplads i Frankrig.
Trulli imponerede i USA, hvor han startede fra en 20. plads og kørte op gennem feltet i en fantastisk tour-de-force, hvor han slog Fernando Alonso, der var verdensmester, og tog en fornem fjerdeplads.
Senere gennem sæsonen, led bilerne af problemer med motoren, der satte ud eller overophedede og mekaniske defekter. Alligevel sikrede man sig den næst-bedste sæson, med 35 point , blot et point bag BMW-Sauber, der hurtigt var kommet frem.
Jarno Trulli fik tilnavnet Trulli-train, da han er svær at overhale. Monaco 2005
Som team har Toyota en gammeldags hierakisk opbygning. Toplederne sidder i Japan, tusindvis af kilometer væk fra dér hvor der sker noget, og giver ordrer videre til deres undersåtter i virksomheden. Dette giver en indirekte og fjern kommunikationsform, der i bedste fald vil give forsinkelser i udviklingsarbejdet, i værste fald kan ødelægge infrastrukturen i det, der kunne blve et topteam.
Formel 1-verdenen blev lettere chokeret, da Toyota annoncerede, at man havde fyret Mike Gascoyne, som teknisk chef, især da det er englænderens skyld, at teamet oplevede et løft i deres performance i 2005.
Fyrringen var et resultat af en uoverensstemmelse mellem Gascoyne og Toyota´s præsident John Howett, over hvordan teamet burde køres. Gascoyne ønskede en mere europæisk tilgang til arbejdet, hvor man vidste hvad alle lavede og alle vidste hvor de andre var.
Det tog tid før Toyota erstattede Gascoyne og valget faldt på Pascal Vasselon, der tidligere har arbejdet som udviklingschef for Michelin og for Renault.
Ralf Schumacher fører Japans Grand Prix 2005
Toyota havde leveret motorer til Midland i 2006, og man skiftede til at levere til Williams, der ønskede at droppe de dårlige Cosworth-motorer. Trulli og Schumacher fortsatte hos Toyota i 2007.
Schumacher scorede teamets første point i sæson-åbneren i Melbourne, med sin 8. plads. Trulli scorede fire point i de næste to løb og alt så ud til at flaske sig for italieneren. Men Schumacher kæmpede for sig selv, sit team og som karriere.
Toyota testede intensivt på Catalunya efter de første tre løb og John Howett udtalte, at man ønskede at lægge sig i hælene på BMW-Sauber, der holdt tredjepladsen, men udtalelsen medførte ikke de ønskede resultater.
Gennem sæsonen stod det mere og mere klart, at Toyota var et team i krise. Med det mildt sagt enorme budget, anslået til mere end 2 mia. kroner per år, var det ganske enkelt ikke godt nok, at teamet lå og kæmpede om krummerne bagerst i feltet. Sæsonen 2007 gav nogle 7. og 8. pladser, men der var langt op til 2005-formen.
Ralf Schumacher, Silverstone 2006
Den første oktober 2007, meddelte Ralf Schumacher, at han stoppede som løbskører for Toyota og at han ville se sig om efter andre muligheder. Mange forventede at se Trulli forlade den synkende skude sammen med ham, men italieneren blev.
Timo Glock blev udnævnt som erstatning for Ralf Schumacher, der i 2007 havde udtalt, at han var blandt de tre bedste kørere i feltet.
Tadashi Yamashina, den nuværende teamchef, har givet sig selv to år til at forvandle Toyota til et top-team, og det ser lysere ud end nogensinde før.
I årets første løb, Australien, kvalificerede Jarno Trulli sig som nummer seks, mens Timo Glock sørgede for en fin 9. plads. Begge bilerne udgik, men viste god form og hurtighed, trods de nye regler og trods en rookie i skikkelse af Glock.
Trængsel på banen. Nej, de ligger ikke forrest....
Til Malaysia´s Grand Prix, startede Trulli som treer, efter han blev rykket to placeringer frem på gridden, da begge McLaren-bilerne blev straffet, og sikrede sig i løbet en femteplads og fire point. Timo Glock scorede en tiendeplads.
I søndagens løb i Bahrain, lykkedes det Trulli for tredje gang i træk, at starte fra en top 8 placering. Glock fik en ærgerlig kvalifikation og måtte starte som nummer 13, men tyskeren kørte sig flot op gennem feltet og sluttede som nummer 9, lige uden for pointene, mens Trulli snuppede sjettepladsen.
Reusltater efter tre løb i år er, at Toyota ser stærkere ud end de har gjort i årevis. De har overhalet Red Bull, Toro Rosso, Super Aguri, Honda og ligger lige efter Williams.
Ralf Schumacher skubbes ind i garagen i Istanbul. Dette var synonym med præstationen i 2006-2007
Trulli vil ikke direkte angive årsagen til den nye fart teamet har, og vil ikke kommentere, om det skyldes ren udvikling og hårdt arbejde, eller det at Ralf Schumacher ikke længere er med ombord, den nu ikke længere så synkende skude.
Dog har han udtalt, at ”Jeg vil ikke kritisere Ralf Schumacher, men han havde sine meninger omkring hvilken type bil han ønskede.”
TF105´eren blev nemlig bygget til Trulli´s måde at køre på, og resultaterne taler for sig selv. De næste to biler, TF106 og TF107, var bygget til Ralf, og dette betød et stort dyk i præstationen for begge kørere. Den nyeste racer, TF108, er bygget lige som Trulli kan lide det og med rookie´en Glock ombord, ser det ud til, at lykken endelig er vendt for det japanske team.
Jarno Trulli har indtil videre fået en god start på 2008