Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 3/4 2008 klokken 09:04
STR3 har fået sin banedebut. Det skete ved en test på Vairanobanen i Italien. Red Bull juniorkøreren Brendon Hartley fik æren af den første tur. Bilen var malet ren blå og havde ingen direkte henvisninger til , at det var den nye STR3, der var på banen.
Brendon Hartley vandt sidste års Formula Renault 2.0 Euro Cup mesterskabet. Et mesterskab som danske Kasper Andersen deltog i i år 2006. Sidste måned kørte han opvisning i Riyadh, Saudi Arabien i en Red Bull RB3.
At STR3 nu har fået sin banedebut betyder, at vi muligvis allerede ser den i brug i Spanien afhængig af, hvordan motorsituationen ser ud hos Toro Rossos to kørere.